Bannerfoto – DR.dk

Af Robert Olesen, skov- og landskabsingeniør, Bevar de Danske Skove

Den såkaldte naturgenopretning i statens – nu “urørte” – skove leverer et grønt skønmaleri på forsiden af mønten, men har indiskutabelt en kulsort klima- og ressourceforsyningsbagside – en politisk ubekvem bagside, som hverken politikere eller presse tilsyneladende ønsker belyst. Fortielser og fordrejninger, som Bevar De Danske Skove vedholdende har forsøgt at få frem i åbent dagslys – både via utallige møder, skovture med politikere og via kontakter til pressen.

Fra forligskredsen bag Natur- og Biodiversitetspakken var man fuldt ud klar over dette “grønne dilemma” allerede under det lovforberedende arbejde. Af den endelige lovtekst fremgår ordet klima een og kun een gang: (§61 d, 6), hvor en projektplan kun kræves at omfatte “En skønsmæssig vurdering af den forventede klimaeffekt af naturnationalparkens etablering og forvaltningsplanens gennemførelse”. Med denne formulering gav man alibi til at forbigå at sætte tal på klimasvigtet. De skønsmæssige vurderinger fremgår af offentliggjorte og vedtagne projektplaner og beretter alle om negative klimaeffekter både på kort og langt sigt – men ingen planer konkretiserer proportionerne i dette klimasvigt.

“Radiotavsheden” skyldes ikke mangel på hverken data, fakta eller viden.

Foreningen Bevar De Danske Skove søgte i april 2024 aktindsigt, og fik udleveret Naturstyrelsens helt detaljerede bevoksningsdata – sammen med en henvisning til at det bedste bud på den fremtidige forvaltning skulle læses i ”Overordnede retningslinjer for forvaltning af urørt skov på Naturstyrelsens arealer” – med uddybning fra vicedirektør Mads Jensen: ” Vores naturgenopretningsmodeller fortæller i grove træk, hvilken behandling den enkelte litra forventes at få med henblik på at fremme naturgenopretningen. Sammen med naturgenopretningsmodellerne har vi fældningsgraderne, som i meget grove intervaller har til formål at illustrere, om en lille del af vedmassen forventes at blive fældet (<25%), om der potentielt vil ske en større forandring med bevoksningen (25-75%), om de meste af bevoksningen vil blive fældet (75-90%) eller om vi fælder hele bevoksningen (90-100%). Fældningsgraderne er dog ikke en detailplanlægning, men først og fremmest lavet for at give læseren af vores forvaltningsplaner en idé om, hvilke forandringer der kan komme til at ske med skovbilledet i løbet af naturgenopretningsperioden.”

Mens vi venter på en officiel og ærlig konsekvensanalyse af “naturgenopretningen”, som marginalbetragtning – altså uden at være camufleret i totalbetragtninger og regnearksøvelser tilsat div kompenserende tiltag og forventninger til “fugle på taget”, har foreningen ved fhv. skovrider og skovtaksator (ansvarlig for Naturstyrelsens planlægning og bevoksningsdata) Niels Juhl Bundgaard og undertegnede gennemregnet konsekvenserne på baggrund af de udleverede data og retningslinjer. Som en isoleret marginalbetragtning for de 75.000 ha. urørt skov – Ikke en frozen-policy betragtning sammenblandet med andre kompenserende tiltag, som er praksis i klimafremskrivningerne. Opsummering af gennemregningerne er vist nedenfor:

.

Som det fremgår, er der tale om markante tab af klimaindsats fra 2020-2045 hvert år som følge af Natur- og biodiversitetspakken (uanset om substitutionseffekten medregnes eller ej), og som på ingen måde opvejes af ”Grønt Treparts” forventede klimaeffekter fra arealanvendelse (LULUCF) frem mod 2045.

Usikkerheder – Det er svært at spå – især om fremtiden

Når vi fra foreningen forsøger at estimere og fremskrive konsekvenserne af beslutningen om 75.000 ha urørt statsskov (og nu mere på vej), begiver vi os ud i at spå om hvordan et politisk initiativ og underliggende planer og retningslinjer faktisk bliver indfaset, hvilket naturligvis kan ændre sig, men intention er at give et ærligt og sagligt bud på konsekvenser af den planlagte og igangværende forvaltningsændring – “naturgenopretning”.

Mht. sammenligning til “Grøn Treparts” klimaeffekt, bør det bemærkes, at tabene fra naturgenopretningen er sikre med vedtagne og igangsatte planer for skove, som staten suverænt råder over; mens gevinsterne fra Grøn Trepart er usikre – fugle på taget – afhængig af frivillighed, tilstrækkelige økonomiske midler og EU godkendelse af incitamenter.

Som skovbrugsfagligt uddannede nærer vi naturligvis stor bekymring for afledte effekter af “naturgenopretningen”. Metoder og virkemidler strider imod enhver forstfaglig viden omkring forebyggelse af stormfald og billeangreb i skoven. Problemstillingen er åbent erkendt, altså igen ikke på grund af mangel på viden, idet der i de overordnede retningslinjer direkte fremgår: “En oplagt mulighed er at hugge for ustabilitet, således at stormfald fremmes, hvilket naturligt skaber heterogenitet, nogle gange meget hurtigt.” Afledte effekter fra stormfald og billeangreb er ikke medregnet i vores beregninger – så vi må med stor sandsynlighed forvente, at skovene går i opløsning hurtigere end planlagt, med deraf følgende yderligere negativ klimaeffekt.

Ressourceforsyning og samfundsøkonomi

For ressourceforsyningen og forsyningssikkerhed af lokalt bæredygtigt konstruktionstræ og biomasse til at understøtte den grønne omstilling tabes langt hovedparten af de 13 mio. m3 salgbar vedmasse, samt en kontinuerlig tilvækst = træ-ressource på ca. 500.000 m3 årligt ud i al fremtid. I sig selv et tankevækkende prioritering, hvor der ellers er fuld fokus på Europas selvforsyning og sikkerhedsmæssige evne til at kunne stå på egne ben.

I en tid hvor der næsten ugentligt findes nye råderums-milliarder, vil de betydelige direkte og indirekte milliard tab af samfundsindtægter, tab af lokale arbejdspladser, forstærket polarisering  osv. næppe gøre større indtryk, så dem har vi undladt at forholde os til.

Den frie presses rolle – eller i den her sag måske nærmere: fravær.

I september 2025 vovede to journalister fra DR nyheder, at kradse lidt i overfladen af problemstillingen med en artikel på dr.dk og et opfølgende indslag i DR Nyheder, hvor det primære budskab var “Dansk produceret træ bliver en mangelvare – efter at urørt skov breder sig“.

Tak til DR for at bryde tabuet og ikke mindst, at give vores forening lejlighed til at medvirke både i research-fasen og med 2* 15 sekunders taletid og lejlighed til at aflevere en cliffhanger i form af min slutreplik “Det er stærkt bekymrende, at vi i vores vidensbaserede demokrati er parate til at kaste både saglighed, viden og fakta over bord – for en pænt romantiseret vild-natur-fortælling” – En slutreplik, som ikke alene har sin begrundelse i den manglende belysning af “naturgenopretningens” konsekveser for ressourceforsyning og klimaindsats, men i lige så høj grad for fravalget af konsekvensvurderinger for naturen i projekternes betydelige overlap med Natura 2ooo områder.

DR var i researchfasen fuldt ud bekendt med de oplysninger, som gengives i dette blog-indlæg, men “de hurtige” formater tillader forståeligt nok ikke at dykke ned i hverken substans eller proportioner. Og naturligvis har vi opfordret DR-journalisterne til at finde et format, hvor der er tid til reelt at belyse konsekvenserne af politikken og gerne lade KU/IGN trykprøve vores beregninger og bekymringer

DR indslaget var først planlagt til søndag d. 14/9 med DR1 radioindslag, dr.dk opslag og DRTV Nyhedsindlag, men blev af DR Nyheders redaktion stoppet med begrundelsen: “Ministeren skal kommentere på det først”. Indslaget blev så bragt d. 23/9, hvor minister Jeppe Bruus erkender træmanglen, men opfordrer til at erstatte med import af træ, og ser Grøn Treparts skovrejsning frem mod 2045, som den langsigtede løsning.

Forhåbentlig er vi ikke havnet i en situation, hvor eksperter og den frie presse underlægger sig selvcensur, når det drejer sig om politisk ubekvemme sandheder i relation til foligsrelaterede emner.

Skovrydningen og proportioner

Vi når 2030 klimamålet, konstaterer klimaministeren begejstret – og endda så bekvemt, at der nu er en partipolitisk grøn overbudsrunde igang for at førhøje 70-procentsmålet til 82, 85 eller 90 procent.

Men. Hvad har ændret sig? Hvilke sektorer leverer fremdriften? Hvordan? Og har vi husket at indregne skovrydningen?

Klimastatus og -fremskrivning 2024 (KF24)  leverer noget af svaret (s.21):

De samlede udledninger i 2030 reduceres fra KF23 til KF24 fra 28,9 til 25,4 mio ton CO2e – ialt -3,5 mio tons, og omfatter væsentligst

Reduceret udledning

  • – 2,0 mio tons ved reduceret udledning fra kulstofrige jorder
  • – 2,1 mio tons fra transportsektoren
  • samt + 1,9 diverse merudledninger fra andre sektorer, som er bagud (heraf øvrigt landbrug, dog -0,3)

Øget klimadræn

  • – 1,4 mio tons fra skov
  • + 0,3 CCS, som ud over skov eneste virkemiddel, hvor CO2 dræn er mulig, men her udtryk for at de tidligere optimistiske forventninger ikke indfries.(*)

(* eksemplerne på kulsejlede CCS projekter er talrige – senest fra i Aarhus)

Dykker man ned i sektornotaterne skyldes ændringen for kulstofrige jorder ikke aktive tiltag, men blot en ændret status. hvor omfanget af kulstof i jorden nu opgøres til et lavere mængde = en mindre fremtidig udledning.

For transportsektoren er der væsentligst to store og næsten lige store poster. Den ene er den hurtige udskiftning af fossile personbiler til el (selvfølgelig forudsat at ladestrømmen er grøn) og den anden tilsvarende store post er en lækageeffekt pga. forhøjede dieselafgifter, hvor brændstof tankes i Sverige og Tyskland, fortsat forbrændes ved kørsel i Danmark, klimaregnskabet i Danmark går fri, men belastes i det land, hvor brændstoffet blev tanket.

Dykker man ned i sektornotatet “Skov og høstede træprodukter“ bør man hæfte sig ved udviklingen i fremskrivningen af skovenes effekt.

Grafen viser:

  • at skovstatistikken stopper i 2022
  • at KF23, som KF 22 viser en markant nedgang i skovenes CO2 dræn (fra ca -3 mio tons i 2022 til 0 i 2025)
  • at KF24 pludseligt viser en markant positiv ændring i skovenes CO2 dræn ift. KF23  (fra 0 til -2,3 i 2025 og -1,7 i 2030)

Ny Klimastatus og -fremskrivning 2026

Klimastatus og fremskrivning 2026 (KF26) offentliggøres i april 2026, mens forudsætningsmaterialet er sendt i høring.

Blandt detaljerne i forudsætningsnotaterne fremgår, at man nu erkender, at man ikke når de forventede CO2-dræn fra de lovende CCS projekter. Langt hovedparten af projekterne er ikke økonomisk rentable og fortsat teknisk for usikre.

Med hensyn til skovstatistikken konstateres det, at Miljøstyrelsen ikke endnu kan præstere en pålidelig skovstatistik, efter at de hjemtog opgaven fra KU/IGN. Konsekvensen er, at man nu på 4. år, alene afrapporterer status på baggrund af en ”regnearksøvelse” under politisk kontrol. Iøvrigt en beslutning, som fik forfatterne bag rapporten til bemærkelsesværdigt at advare bestilleren: Klima- og Energi- og Forsyningsministeriet og Miljøministeriet:

“Denne overgang bringer integriteten af ​​Danmarks klimaforpligtelser i fare ved potentielt at kompromittere troværdigheden af ​​de rapporterede data. I betragtning af skovenes tilsyneladende rolle i afbødning af klimaforandringer er det bemærkelsesværdigt, at Danmark vælger at kassere det eneste tilgængelige værktøj til at analysere virkningen af ​​politiske initiativer på skovenes CO2-emissioner.”

Klimarådet konstater nu “Vi når ikke 2030 klimamålet“, efterlyser en Plan B, men overser fortsat klimaeffekterne fra forvaltningsændringerne i statens skove. Blandt Klimarådets anbefalinger til en Plan B finder man vedr. skov udelukkende en anbefaling til målrettet skovrejsning med styrkede incitamenter til ny naturskov (urørt skov). Bekymringen er angiveligt, at rejsning af produktionsskov vil være økonomisk mere attraktivt. En helt igennem besynderlig anbefaling – forstfagligt set, hvis bekymring for klimaindsatsen var rådets prioritet. Det er naturligvis politisk helt legitimt at prioritere en vild-natur-fortælling over klimaindsats, men det er ikke redeligt at forbigå dette helt åbenlyse grønne dilemma, og helt at undlade at sætte tal på det afledte klimasvigt.

Flere Naturnationalparker og mere urørt skov

Med beslutningen om flere naturnationalparker og mere urørt skov er dagene for de sidste rester af flersidigt drevne offentlige skove desværre nok talte – hvis ikke den sunde fornuft mellemliggende indfinder sig.

Med dette, og de tidligere anførte usikkerheder, taget i betragtning bliver tabene af ressourceforsyning sikkert nærmere 10-15 mio. m3 træ og biomassde til grøn omstilling, som kastes over bord – sammen med et tilvæksttab = hugstpotentiale på ca. 1 mio m3 pr. år ud i al fremtid.

Tabene målt i mio .m3 kan i hele træskolængder omregnes til tilsvarende tab af CO2-dræn i mio. tons CO2e i Danmarks klimaregnskab.

Skal politikere være eksperter i skovdrift, kulstofkredsløb og klimaregnskab?

Nej, det vil være et helt urimeligt krav. Men politikere vælges og repræsenterer befolkningen – landsdækkende som lokalt, og forventes at have holdninger og træffe helhedsafvejede beslutninger på et oplyst grundlag.

Natur- og biodiversitetspakken har en klar ideologisk overbygning, hvor al kommerciel aktivitet og al produktion af træ forbydes. Fra idémagerne side, altså et bevidst opgør med et flersidigt nyttebaseret natursyn og et tilvalg af en ensidig eksklusivret til biodiversitet og såkaldt “vild natur” – I modsætning til Grøn Treparts oprindelige opdrag, hvor CO2-reduktioner var hovedfokus, og hvor arealknaphed fordrede, at samme areal som hovedregel skulle levere på flere samtidige hensyn (multifunktionalitet). Virkeligheden blev som bekendt en anden, hvor fokus flyttede sig til kvælstofreduktion og at skovrejsning af 250.000 ha ny skov (tilbagevendende anvendt som afladsargument for Natur- og biodiversitetspakkens skovrydninger) endte med at 100.000 ha fra start båndlægges med klausulen “urørt” – ensidigt reserveret et formål på trods af aftalens gennemgående mantra: Multifunktionalitet. – Og med affødte krav om udvanding af Skovlovens formålsbestemmelser, og et skred i definitionen af begrebet ‘Skov’.

Så, Kære politikere. To spørgsmål fra Bevar De Danske Skove:

  • Mener du, som politiker – også lokalpolitiker, at et natureksperiment som naturnationalparker og urørte skove kan retfærdiggøres uden grundig belysning af konsekvenserne for både naturværdier, klimaindsats, ressourceforsyning og friluftsliv?
  • Hvad tænker du, at manglende vilje til ærligt at belyse konsekvenserne af politiske beslutninger betyder for befolkningens tillid til vores samfundsbærende institutioner, demokratiet samt for tiltagende polarisering i befolkningen.

Og en anbefaling til de kommende regeringsforhandlinger:

  • Folketinget bør ikke pådrage sig yderligere medansvar for et altødelæggende fejlskud på naturområdet, men sikre en åben og fagligt velfunderet proces samt inddragelse af relevante samfundsinteresser f.eks. via en bredt sammensat naturbeskyttelseskommission.

… og så bare lige for at mane enhver tvivl i jorden:

Bevar De Danske Skove har ikke spor imod urørt – eller måske rettere helt uforvaltet skov, som et delelement i en flersidig (mulifunktionel) skovdrift, på klogt udvalgte delområder: skovbryn, vådområder, skrænter, korridorer osv. for at tilgodese biodiversitetshensynet – Helt i tråd med (endnu) gældende Skovlov, Naturbeskyttelseslov, EU Habitatdiektiv, Certificeringsbestemmelser osv.