Af Ove Knudsen, medlem af Bevar de Danske Skove,

Da vi satte fornuften over styr!

Med støtte af det politiske flertal bag natur- og biodiversitetspakken fra 2021 har Naturstyrelsen annekteret domstolenes ret til at fortolke Skovloven.
Det har betydet, at loven for de 75.000 ha statsskove, der nu er udlagt som såkaldt urørt (eller nærmere, skov uden træproduktion og CO2-fangst) alene administreres efter Naturstyrelsens egne retningslinjer.

Retningslinjer, der, jf. styrelsens ”Overordnede retningslinjer for forvaltning af urørt skov på Naturstyrelsens arealer” fra oktober 2022, indebærer at skovene skal ”naturgenoprettes” efter bl.a. disse principper:

  • Alle ikke-europæiske træarter skal fældes og fjernes.
  • 75% af øvrige ikke-hjemmehørende træarter fx lærk og ædelgran skal fældes.
  • Mellem 25-75% af hjemmehørende træarter fx bøg, eg og rødgran (som udgør ca. 70% af arealet) skal
    fældes for at skabe permanente større lysninger og mere åbne skove.
  • Dertil vil en andel af de tilbageværende træer blive beskadiget med sav, ild eller sprængning for tilsigtet forfald og hendøen.
  • De fældede træer skal generelt blive liggende i skoven. Kun ikke-europæisk træ anvendes som tømmer.
  • Afvandingsgrøfter lukkes for at genskabe våde områder i skoven,
  • Der plantes ikke nye træer, hvor skoven er ryddet. Skoven overlades til tilgroning.
  • Flere steder udsættes fritgående græssende dyr såsom køer, heste, elge og/eller bison. Enten i hele skoven
    omkranset af hegn eller i større indhegnede områder, med det formål at holde en tredjedel af den tidligere
    skov uden træbevoksning.

I Bevar de danske Skove har vi, siden de overordnede retningslinjer fremkom, set mange eksempler på tiltag i statsskovene, som ikke burde kunne forekomme uden dispensation fra Skovloven. Derfor har vi set nærmere på lovgrundlaget, og vi må konstatere, at Naturstyrelsens udlæg af hele fredsskove uden træproduktion, fjernelse af store, ikke hugstmodne partier og beskadigelse af kvalitetstræer på ingen måde er indenfor Skovlovens rammer.

Hvad siger Skovloven?

Loven har siden 2004 foreskrevet, at formålet er at bevare og værne landets skove og hertil øge skovarealet. Nu nedlægger Naturstyrelsen i stedet store dele af skovene og dræber træer, hvorved skovarealet formindskes uden hensyn til den forudsatte hensyntagen til flere samfundsinteresser, der fremgår af Formålsparagraffen:

  • Stk. 2. Loven har også til formål at fremme bæredygtig drift af landets skove. Bæredygtig drift betyder
    inddragelse af såvel økonomiske som økologiske og sociale værdier.
  • Stk. 3. Bæredygtig drift indebærer, at det ved driften af det enkelte fredskovspligtige areal og ved lovens
    administration ud fra en helhedsbetragtning tilstræbes at

    • 1) fremme opbygningen af robuste skove,
    • 2) sikre skovens produktion,
    • 3) bevare og øge skovenes biologiske mangfoldighed og
    • 4) sikre, at hensynet til landskab, naturhistorie, kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv kan tilgodeses.

I bemærkningerne til Skovlovens ændring i 2004 anføres: ”Helhedsbetragtningen gælder – som efter den gældende lov – for det enkelte fredskovspligtige areal, dvs. for den fysisk samlede enhed, der udgør »en skov«. Helhedsbetragtningen indebærer derfor, at et fredskovspligtigt areal, hvor samtlige bevoksninger drives, så de udelukkende tilgodeser ét hensyn, ikke lever op til intentionerne i lovforslaget.

Derfor må Naturstyrelsens overordnede retningslinjer anses for at være i klar modstrid med gældende lov, når det heri hedder: ” I forhold til biodiversitet går udpegningen af urørt skov skridtet videre end naturnær skovdrift og sikrer, at biodiversiteten prioriteres fuldt frem for produktion på store dele af statens skovarealer.”

Danmarks Naturfredningsforening deler analysen – men med “omvendt bekymring”

Denne erkendelse af at de store planer om urørt skov ikke er forenelige med Skovloven, er åbenbart også sket i Naturstyrelsen og hos DN, hvis formand den 12.04. 2025 har denne begejstrede udmelding:

Skovloven skal laves om! Den udgør nemlig et kæmpe problem for trepartens ambition om 100.000 ha nye urørte skove der skal etableres for at gavne naturen. Den nuværende skovlov sætter alle mulige krav til nye skove, der gør dem velegnede til produktion, men som er vildt dårlige for naturen. Derfor har
regeringen og partierne besluttet at lave den om. TAK!

Bevar De Danske Skoves bekymring.

Med baggrund i den ensidige prioritering af store dele af vores skove til tvivlsomme eksperimenter med ”vild” natur, der allerede er foregået gennem flere år, samt andre konflikter med loven, der vil blive synlige, når forvaltningsplanerne realiseres, er den sørgelige beslutning om at ændre Skovloven endnu et trist eksempel på efterrationalisering. Skovloven har fortjent en bedre skæbne end at blive ofret på rewilding-ideologiens alter, netop fordi den er et værn mod ensidighed og snæversyn.

Derfor har vi nu rejst sagen overfor Folketingets Ombudsmand, idet ikke en gang statslige styrelser og tilfældige politiske flertal bør være hævet over at følge gældende lov.

Bevar de danske Skove mener:

Læser man “Strategi for skovbrugserhvervet fra dec. 2013” – som er udviklet inden for samme Skovlovs rammer, og fortsat ligger på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmilø hjemmeside – må man undres!

Tankevækkende, at skov- og naturforvaltning, der om noget kræver kontinuitet, inden for 10 år og samme lovgrundlag kan udsættes for  et så markant paradigmeskifte – eller slingrekurs om man vil!

Hjælp os med at få vækket vores politikere og  genfinde den sundefornuft – Meld dig ind i foreningen Bevar de danske Skove

Støt vores arbejde – Bliv medlem >>