Statens naturpolitik savner genklang i befolkningen.

… viser en holdningsundersøgelse fra analyse- og rådgivningsvirksomheden Epinion fra juni 2024.

Foreningen Bevar De Danske Skove har rekvireret undersøgelsen, og har bedt Epinion levere deres uvildige analyser, fortolkninger og konklusioner på de ialt 1002 besvarelser fra et repræsentativt udsnit af den danske befolkning.

Af Robert Olesen, skov- og landskabsingeniør, Bevar de Danske Skove

Hovedkonklusionen fra Epinion lyder:

Den nuværende skovforvaltning får opbakning.

Den danske befolkning udviser generelt en opbakning til at fastholde den nuværende flersidige forvaltning af skovene frem for den foreslåede omlægning.

Dette kommer til udtryk ved, at et flertal af danskere erklærer sig mest enig i fire ud af fem udsagn, der er baseret på den nuværende skovforvaltning frem for den fremtidige Udsagnene omhandler emnerne skovforvaltning, selvforsyning, klimaforandringer og påvirkning på dyr og planter.

Ved udsagnet om hvordan skoven vil være efter omlægningen af statsskovene er gennemført, er der dog 59 pct. der er læner sig op af den fremtidige forvaltning.

Der tegner sig flere spændende nuancer, når vi kigger nærmere på forskelle i holdninger. På de følgende slides uddybes forskelle på baggrund af

Nedenfor bringes først ledelsesresumét fra rapporten, derefter kort beskrivelse af metode og proces, samt Bevar De Danske Skoves kommentarer til de enkelte delresultater.

Ledelsesresumé:

Metode:

Selve undersøgelsen, stikprøveudtagning m.v. følger Epinions sædvanlige standarder – alt sammen for at sikre at stikprøven vil medføre et repræsentativt udtryk for den danske befolknings holdning til de stillede spørgsmål.

Formålet med undersøgelsen at måle befolkningens holdning til den forestående og delvist igangsatte omlægning af statens skove – en omlægning som med biologfaglige anbefalinger er beskrevet detaljeret i dokumentet: “Overordnede retningslinier for forvaltning af urørt skov – i statens skove” , og som efter forespørgsel til Naturstyrelsen er den nyeste og mest pålidelige beskrivelse af de omlægninger vi som befolkning må forvente.

Udviklingen af spørgeskemaet er foregået i samarbejde med tre af Epinions konsulenter og en arbejdsgruppe på fire deltagere fra Bevar De Danske Skove. Udfordringerne med at designe et spørgeskema, som kan levere et validt, objektivt og pålideligt resultat for emner med grundlæggende fagligt komplekst og tungt stof, er indlysende, men med professionel og kompetent hjælp og kritisk modspil fra Epinions konsulenter kom vi frem til en metode, hvor datatung argumentation fyldt med referencer til dokumentation kunne undgås. Og hvor både Epinion og vi kan stå inde for at besvarelserne har givet os et både objektivt og validt billede af befolkningens holdninger til de omlægninger i statens skove, som allerede er påbegyndt.

Spørgeskemaets kerne og metode blev dels en kort intoduktion, hvor respondenterne opdateres på få faktuelle oplysninger fulgt af en kort opsummering af de væsentlige hovedpunkter og virkemidler fra Naturstyrelsens egne retningslinier (som tidligere refereret): 

og dels fem temaer, hvor respondenterne præsenteres for to udsagn: en fra en fortaler og en fra modstander af omlægningen af statens skove – i tilfældig orden. Respondenterne kunne herefter erklære sig:

  • Mest enig med A
  • Mest enig med B
  • Hverken enig med A eller B
  • Ved ikke

De fem temaer gennemgås nedenfor i samme rækkefølge, som respondenterne blev præsenteret for dem.

Bevar De Danske Skove (BDDS) er generelt for fastholdelse og videreudvikling af den flersidige forvaltning, og dermed imod den igangværende omlægning. Med den valgte metode bliver udsagnene fra hhv. fortaler og modstander nødvendigvis trukket skarpere op end de fleste mennesker måske i den praktiske virkelighed ønsker sig. I BDDS står vi naturligvis ved vores begrundede synspunkter, men i konkrete situationer vil vi naturligvis åbne for dialog ved at møde andre synspunkter med kompromisvilje. Samme ønske om finde praktiske kompromisser kommer i flere svar til udtryk ved at en betydelig andel af respondenterne vælger svaret “Hverken enig med A eller B”. Men i alle efterfølgende grafiske fremstillinger fra BDDS medregnes udelukkende de entydige  for eller imod frekvenser.

For god ordens skyld bringer vi referencer/dokumentation til udvalgte enkeldele af de efterfølgende udsagn, som repræsenterer BDDS’ synspunkt: At man bør fastholde den flersidige – eller multifunktionelle – skovforvaltning.

En vigtig pointe at erindre, er at respondenternes svar alene drejer sig om omlægningen af forvaltningen i statens skove – de 75.000 ha udpeget til urørt skov og Naturnationalparker. Ordet “Omlægningen” her og fremadrettet udtrykker ændringen af statens skove fra flersidig/multifunktionel forvaltning til aktive indgreb til “urørte skove”.

Holdning til ændring af forvaltningen i statens skove:

Links til underbygning af svarmuligheden A:

Hvordan vil skoven være efter og mens omlægningen af skovene sker?

Med andet spørgsmål bevæger vi os ind i ukendt land, når vi beder respondenterne forestille sig en fremtidig skov/natur, og svare på baggrund af deres individuelle forestilling om resultatet af de forestående omlægninger. Fra BDDS var intentionen fra start at visualisere omlægningerne (se eksempler nedenfor) med før / efter billeder af konkrete “naturgenopretninger”, men denne tilgang kunne ikke – med objektiviteten i behold – accepteres fra Epinions team. Denne vurdering blev naturligvis taget til efterretning fra BDDS’ team.

Resultatet blev, som eneste ud af de ialt fem spørgsmål, en ret markant opbakning til omlægningen; men forekommer samtidig ret selvmodsigende ift. de øvrige svar, og kan og vil med stor sikkerhed blive fortolket på flere måder.

Fra BDDS vil vi nøjes med at tage svaret for pålydende, og konstatere, at svaret som minimum signalerer, at befolkningen måske i vidt omfang har taget rewilding-terminologien ind, som udtryk for at kun natur, der ikke er kulturpåvirket er “rigtig” natur. Svaret viser – uanset foretrukne fortolkninger – ubetinget stor sympati og offervilje for hensyntagen til beskyttelse af naturværdier.

Holdning til omlægningens konsekvens for selvforsyning af træ:

De 75.000 ha skov udpeget som urørt rummer iflg. KU/IGN – KF22 ca. 18 mio. m3 træ svarende til 20 mio. tons CO2e.

Stop for hugst i de 75.000 ha. skov vil reducere hugstpotentialet med ca. 750.000 m3 træ pr. år ud i al fremtid. Til sammenligning udgjorde landets samlede hugst af træ i 2021: 4.200.000 m3 

Holdning til omlægningens konsekvenser for klimaindsatsen

Træer suger CO2 ud af atmosfæren, når de vokser.

Ved ophør af træhugsten, f.eks ved udlæg til urørt skov, når skoven efter en årrække et mætningspunkt, hvor nettooptaget af CO2 ophører.

Nogle debattører argumenterer alene med baggrund i ovenstående for, at urørt skov ubetinget er positivt for klimaindsatsen.

For det første overser de at skov som biologisk system opnår et mætningspunkt, hvor nedbrydning og respiration opvejer det løbende optag – og gør dermed urørt skov til er en kortsigtet løsning. I en drevet skov, hvor der løbende udtages træ og løbende forynges vil dette mætningspunkt ikke indtræffe.

For det andet overser de substitionseffekten, hvor træ erstatter materialer som stål og beton, hvis fremstilling og forarbejdning kræver yderligere fossil energi og dermed udleder C02. – Den såkaldte dobbelte klimaeffekt af skov.

For det tredie overser de at den omfattende “genopretningshugst” underminerer deres argument om en alt-andet-lige kortsigtet positiv klimaeffekt. Genopretningshugsten frigiver dels en betydelig andel af det opbyggede CO2-lager i skovene over indfasningsperioden, og dels decimerer skovrydningen fremadrettede skoven som produktionsapparatet – dermed tilvækspotentiale, og dermed evnen til at optage CO2 fremadrettet.

Holdning til omlægningens konsekvenser for skovenes naturværdier

Vi lever, iflg Søren Lipperts bog: “Derfor ender demokratiet – som vi kender det”, i en tid, hvor vi ulykkeligvis har mistet vores faktafælleskab.

Biodiversiteten i Danmark er meget debatteret, men desværre foregår debatten uden en fælles accept af hvilken type natur, der skal stiles mod
at sikre, og dermed også hvor og hvordan de erkendte udfordringer skal imødegås.

Vi forholder os her til vores skoves naturværdier, som flertallet har et oprigtigt ønske om at værne. Men der findes forskellige forskere og ellers
pålidelige kilder, som ser ret forskelligt på udfordringerne – status, udvikling og de hidtidige indsatsers effektivitet, hvad angår biodiversiteten i Danmarks skove.

Som ansvarlige medborgere i et oplyst demokrati efterlades vi derfor i en multifaktuel virkelighed, hvor vi som lægfolk på biodiversitet må navigere og danne vores mening og ståsted mellem analyser og konklusioner, som, forskellige som de er, nødvendigvis må befinde sig forskellige steder på skalaen fra sandhedssøgende objektiv forskningsformidling, over hypoteser med svag eller ingen evidens til idealistiske/ideologiske partsindlæg i debatten. Læg dertil at flere af os ønsker at værne om vores natur ud fra en hollistisk eller helhedsorienteret bæredygtighedsafvejning – en erkendelse af at vi, som samfund, aldrig kan tillade os at optimere på ét bæredygtighedshensyn alene.

Det politisk nedsatte Biodiversitetsråd rådgiver utvivlsomt oprigtigt ud fra deres natursyn for at fremme biodiversitet bedst muligt. For nogle af os forekommer det for ensidigt helt at fraskrive sig bæredygtighedstænkning og accepten af, at vi som mennesker med vores kulturpåvirkning er en nødvendig – og uundgåelig  -del af  ligningen.

Når vi på vegne af BDDS i Epinionsundersøgelsen tillader os udsagnet: “at skovens biodiversitet allerede er høj og iflg flere opgørelser faktisk er i fremgang”, så bygger vi det selvfølgelig på egne erfaringer gennem et langt liv som aktive i naturforvaltning, men også på forskningsresultater og opgørelser som f.eks:

Vi kan konstatere, at et markant flertal af den danske befolkning deler vores syn på virkeligheden og den effekt den flersidige skov- og naturforvaltning har haft på skovens naturværdier gennem de seneste 30-40 år.