Urørt skov – et klimaselvmål under falsk varebetegnelse.
Teksten er gengivet fra den annoncebetalte artikel
med uddybende kommentarer og links til kilder og dokumentation
Forpligtelsen til at træffe afvejede miljø-, natur- og klimabeslutninger på vegne af vores efterkommere er indiskutabel. Det kalder vi bæredygtighed.
Alligevel træffer vi i Danmark den – ved første øjekast uselviske og offervillige – beslutning, at ”give skoven tilbage til naturen”. Men uanset, hvor smukt det klinger, og hvor politisk legitimt og brændende ønsket end måtte være, så kan det ikke fritage et demokratisk videnssamfund for at belyse konsekvenserne og agere bæredygtigt. Men det ”glemte” vi i et udslag af velment offervilje.
Konkret taler vi om de vedtagne planer om Urørt Skov. Og nærlæser man planerne viser de, at konsekvenserne er alt andet end bæredygtige – og at den velmente offervilje nærmere grænser til uansvarlighed.
Fakta om de 75.000 ha. ”urørt” skov
Planerne omfatter alle statens skove i Østdanmark og mange af vores hede- og klitplantager. Kulturskove, som gennem de seneste 30-40 år er forvaltet flersidigt og bæredygtigt, med udstrakt hensyntagen til naturværdier (bl.a. min. 10 % ”rigtig urørt” skov), friluftsliv, kulturarv osv.; men også træforsyningshensyn.
Skovene rummer i dag godt 22 mio. m3 træ – eller ca. 25 Mt (mio. tons) oplagret CO₂, og dræner/opsuger årligt 0,75 Mt CO₂
Iflg. oplysninger fra IGN, Københavns Universitet og Klimafremskrivningerne KF22 – delrapporten “Forventet drivhusgasregnskab for de danske skove 2020-2050 (KF22)“ Ifølge de underliggende tabeller stod der på de 61.400 ialt 18,512 mio m3 fm svarende til 5,57 mio. tons kulstof (opsummering af CA3 og CB3 = levende kulstoflager over og under jorden ganget faktor 3,673 (fra C til CO2e) lig med 20,442 mio tons CO2e.
Ekstrapoleret fra 61.400 til 75.000 ha.: 20,442 / 61.400 * 75.000 = 24,97 … 25 Mt CO2e.
Men kulturskovene er efter det nye ”Vild-Natur” natursyn dømt ude både mht. træarter og skovenes kulturpræg. Derfor skal vildheden aktivt forceres med en såkaldt naturgenopretningshugst – så skovene hurtigst muligt går i forfald og opnår en tænkt naturskovstilstand.
Skovene består i dag arealmæssigt af: (iflg. Naturstyrelsens bevoksningsdata, udleveret via aktindsigt)
- 25 % ikke-hjemmehørende træarter, som helt skal ryddes
- 25 % hjemmehørende nåletræsarter (Rødgran og Skovfyr), hvor 50 % af arealet skal ryddes
- 50 % hjemmehørende løvtræarter, hvor der ved en ”strukturhugst” fældes mellem 25 og 75 % af træerne, mens en betydelig andel, at de tilbageværende træer skal beskadiges med motorsav, maskiner, ild, dynamit og vand – for at fremme forfald.
Efter denne voldsomme ”naturgenopretning” skal der udsættes køer, heste elge og bison i de 15 Naturnationalparker og mange af de ”urørte skove”. De store græssere udsættes med hensigt og håb om, at en tredjedel af arealet forbliver uden bevoksning, og resten efterlades som lysåben skov i forfald.
Betegnelsen ”urørt” er derfor en sandhed modificeret med motorsav, dynamit og meget andet.
Oplysningerne omkring genopretningshugsten fremgår dels af de enkelte skoves forvaltningsplaner, og generelt i Overordnede retningslinjer for forvaltning af uroert skov. samt af forudsætningerne oplyst i “Forventet drivhusgasregnskab for de danske skove 2020-2050 (KF22)“ afsnit 6.4
Ubelyste Konsekvenser:
”Urørt skov” planernes klimakonsekvens
Debatten omkring de urørte-skoves klimaeffekt har været heftig men mere principiel end jordnær, og har behændigt overset ”elefanten i rummet” – følgerne af ”naturgenopretningen”. Faktuelt tømmer man inden for en kortere indfasningsperiode mere end halvdelen af skovenes 25 Mt CO₂-lager, og efterlader skovenes fremtidige evne til CO₂-dræn amputeret til et minimum. Ikke mindst forstærket af det dogmatiske fravalg af ikke-hjemmehørende nåletræsarter med 2-3 gange højere CO₂-dræn.
Alt i alt stærke negative klimaeffekter, som frem mod 2030- og 2045-målene længe vil overstige reduktionen på 2,5 Mt/år, som den grønne tre-part i øjeblikket forhandler om. Urørt-skov og klimakonsekvenserne heraf var indregnet og ”forsvandt” i Klimafremskrivningerne KF22, som en politisk fastlåst beslutning – og var dermed ikke et ”håndtag” til rådighed for Svarer-udvalgets anbefalinger for at nå klimamålene.
Konsekvenser for den grønne omstilling
Vi skal bruge træ til den grønne omstilling, og ved nybyggeri skal klimapåvirkningen dokumenteres. Lokalt og bæredygtigt produceret træ sparer op til 47 % af klimapåvirkningen ift. importeret træ. Også derfor det ikke bæredygtigt at stoppe træproduktionen.
Konsekvenser for energiforsyning
Resttræmasse både fra træindustrien og direkte fra skovene anvendes i dag som vedvarende energi. 37 % af El- og fjernvarmesektorens energi kommer fra træbiomasse, som hovedsageligt har erstattet kul og olie. I en tid med krig i Europa er det således hverken udtryk for bæredygtighed eller rettidig omhu, at kaste vores energitræ over bord.
37 % af El- og fjernvarmesektorens energi kommer fra træbiomasse: Fra “KF23 tal bag figurer” fig. 8A.3: 107,39 ud af ialt 285,86 PJ
Planernes påvirkning af vores naturværdier.
Som påpeget fra flere faglige autoriteter, senest i en kronik i Kristelig Dagblad (18/3-24) ”Skov og naturpolitikken er blevet afsporet”, hviler beslutningen om paradigmeskiftet i skov- og naturpolitikken ikke alene på et meget utilstrækkeligt vidensbaseret grundlag, men forbigår også KU-forskernes oprindelige anbefalinger, samt Naturstyrelsens egne evalueringer og konklusioner.*
Kronikken “Skov- og naturpolitikken er blevet afsporet” bringes her i pdf-format med tilladelse fra forfatterne: ”Tidligere leder af Skov- og landskabsforskningen i Danmark Niels Elers Koch, og tidligere lektor og naturbeskyttelsesmedarbejder, biolog, cand.scient. Lis Ravnsted-Larsen”
Bevar De Danske Skove har bedt EU-kommissionen vurdere, hvorvidt de nye revolutionerende forvaltningsprincipper med frie-processer , rewilding og open-ended målsætning direkte strider mod EU’s Habitatdirektiv.
Vi henstiller
at ”naturgenopretningen” sættes på pause indtil den mulige konflikt med EU’s Habitatdirektiv er afklaret, og at de gennemgribende forvaltningsændringer er revurderet på et oplyst grundlag af saglige og redelige konsekvensvurderinger
Ikke mindst af hensyn til sammenhængskraften i vores samfund og imødegåelse af en spirende splittelse mellem land og by.
Benyt muligheden for at høre mere om “Dansk Skovpolitik på vildspor”
Bevar De Danske Skove inviterer til to foredrags- og debatarrangementer:
Torsdag d. 18. april 2024: Silkeborg Medborgerhus, Bindslevs Plads 5, 8600 Silkeborg
Onsdag d. 24. april 2024: Gribskov Kultursal, Østergade 52, 3200 Helsinge.
MØD OP – GRATIS ADGANG
