Af Robert Olesen, skov- og landskabsingeniør, Bevar de Danske Skove
Optakten til og begrundelsen for natur- og biodiversitetspakken var frigivelsen af Rødliste 2019 rapporten. Og i kølvandet herpå skræmmende udmeldinger om, at naturen var akut ramt, i rivende tilbagegang og arternes overlevelsessandsynlighed i frit fald. Ingen af delene holder vand – slet ikke bedømt på rødlistens vurderinger og data-grundlag. Det samme gælder meldingerne om, at de seneste årtiers naturforvaltning af samme grund havde fejlet – Tværtimod tyder artseksperternes faktuelle vurderinger på, at man med et forceret paradigemeskifte til rewilding-baseret naturforvaltning, og undladelse af en seriøs evaluering – begår justitsmord på de seneste 30 års skovforvaltning og naturplejeindsats på Naturstyrelsens arealer, og risikerer at skylle årtiers indsats og resultater og mange andre vigtige samfundshensyn ud med badevandet.
Lytter man efter biodiversitetsforskernes dystre bedømmelser af udviklingen i biodiversiteten, tager det afsæt i et langt længere tidsperspektiv. Helt fra agerbrugets start i Danmark for 6.000 år siden, over middelalderens rovdrift på skovens ressourcer, 1700 tallets endelige skovrydninger, fra skovene dækkede 25 % af Danmarks areal indtil den økologiske nedsmeltning toppede omkring 1800, hvor skovene kun udgjorde 3-4 %. 18-1900 tallets landvindings og afvandingsprojekter og opdyrkningen af heden. De seneste 70 års omlægninger i dansk landbrug fra 200.000 små landbrug til nutidens effektive storlandbrug, introduktionen af kemi i driften osv. Set i det perspektiv giver det helt sikkert mening at tale om voldsomme forandringer i vores kulturlandskab – og levebetingelserne for vores arter. Men det er en historisk og erkendt udvikling.
En erkendt udvikling, som man aktiv begyndte at rette op på for mere end 50 år siden – med genetablering af mange forfejlede afvandings og landindvindingsprojekter. Genskabelse af over 100 søer, retablering af slyngede vandløb – og omlægninger i vores skove med naturskovstrategien i 1994 og naturnær skovdrift fra 2005, med mosaik af urørte skovpartier, mere dødt ved og spættetræer, over 10.000 udpegede livstræer til naturligt forfald, genopretning af skovmoser osv. . Set i det tidsperspektiv, har jeg ikke set andet end, at der – inden for skovgærdet i hvert fald – generelt er skabt bedre levevilkår for langt hovedparten af vores arter. Sagen forholder sig helt sikkert anderledes i det åbne land, med ophøret af det intensive husmandsbrug, hvor stort set alle enge, overdrev blev afgræsset eller anvendt til høslet, hvor moserne blev ryddet og brugt til tørveskær – alt sammen er ophørt, og har medført udbredt tilgroning af de tidligere åbne arealer – herunder i høj grad de knapt 10 % af Danmarks areal, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens §3. Bannerfotoet viser fremskreden tilgroning i en ådal i Nordjylland.
Slipper vi mennesker kulturlandskabet – så tager naturen over igen – og genskaber det skovland Danmark oprindeligt var.
Bevar de Danske Skove bakker gerne op om, at vi aktivt skal bevare vores åbne kulturlandskaber og den biodiversitet, som er opbygget og tilknyttet disse. Vi mener derimod, at rydning af skov for at skabe lysåben natur er forfejlet – Indsatsen burde i stedet og først koncentreres om at genoprette og bevare de 10 % af Danmarks areal, som er §3-fredede naturområder, og som tydeligt er under fremskreden tilgroning.
Rødliste 2019 konklusionerne – analyse og kritik.
Aarhus Universitets (AU-DCEs) hovedkonklusionen fra offentliggørelsen af Rødliste 2019 i januar 2020 blev:
- “Dette overordnede billede svarer stort set til resultatet af den sidste rødlistevurdering fra 2010“.
- og “Ser man samlet på alle ovennævnte arter er rødlisteindekset på 0,884 i Rødliste 2010 og 0,875 i Rødliste 2019. Der er således et lille fald indeksværdien i perioden, og en statistisk test af dette fald viser at arterne er blevet signifikant mere truede i perioden 2010-2019“
I kølvandet på de officielle konklusioner fulgte diverse politiske udmeldinger og fortolkninger fra politikere og ngo’er:
- Miljøminister Lea Wermelin: ”42 procent nu optaget på rødlisten …Tallene sætter to streger under, at vores natur er i krise” og ““Den naturpolitik, vi har stået på i Danmark, har gjort for lidt til rent faktisk at passe på noget af den fantastiske natur, vi har. “
- Mette Gjerskov ordfører (S), “Naturen er truet af massedød. Vi taber plante-, dyre- og svampearter med en hast, som ikke er set, siden dinosaurerne forlod kloden for mere end 65 mio. år siden“
- DN’s præsident Maria Reumert Gjerding: ”Dobbelt så mange arter som for ti år siden er nu i fare for at forsvinde, viser den nye Rødliste. 4.439 arter er nu vurderede som rødlistede mod 2.262 i den tidligere ….udviklingen fra 28 procent rødlistede arter i 2010 til 41,6 procent i 2019 er bekymrende”
- suppleret af seniorforsker Rasmus Ejrnæs, DCE, 19. august, 2021 på Videnskab.dk: ”… naturen er i rivende tilbagegang”
… alt sammen udmeldinger, som for flere af os med interesse for naturen, faglig indsigt og erfaring med naturfovaltning var overordentlig svære at genkende.
Det fik os til at interessere os for grundlaget for både konklusioner og politiske udmeldinger, og finde svaret på:
Hvad fortæller det faktuelle grundlag for Rødlisten 2019?
Rødlisten, er en datasamling af ialt 25 artseksperters gennemgang af ca. 13.300 arters risiko for at uddø fra den danske natur. Vurderet i 2019 – i 2010 blev 10.000 arter vurderet. Og som det fremgår, er det såkaldte “rødlisteindeks” (RLI) den anerkendte målestok, hvis man vil sammenligne udviklingen i hvor truede et udvalg af arter er blevet – målt over en tidsperiode, her 2010 til 2019. Vi forsøgte, at downloade den underliggende database og efterberegne de oplyste RLI værdier ud fra de angivne metodebeskrivelser – men uden held. Efter dialog med AU-DCE i perioden oktober 2021 til 21. marts 2022 lykkedes det at få fremskaffet det nødvendige grundlag for at kunne efterberegne de RLI værdier, som ligger til grund for rødliste 2019 konklusionerne.
Første betingelse for at en art kan indgå i beregningsgrundlaget for RLI beregning er at arten er vurderet i både 2010 og 2019, og at vurderingerne ligger inden for trusselskategorierne RE, CR, EN, VU, NT og LC. Dette var gældende for ialt 7.036 arter.
Men ifølge den officielle sammenligning indgår der kun 5.231 arter. Dvs, der mangler 1.805 arter i sammenligningsgrundlaget. Efter yderligere mailkorrespondance oplyses, at det skyldes, at artseksperten skal angive en obligatorisk årsagsangivelse, som sikrer, at kun ændringer, som afspejler en reel ændring ude i naturen medregnes. Efter at have efterspurgt dokumentation for årsagsangivelsen for de 1.805 arter modtager vi d. 24. juni 2022 mailsvar: at årsagen er “fordi vi ikke har fået oplysningen om årsagen til kategoriskift fra de respektive eksperter“.
De 1.805 arter er således udeladt alene pga. mangler ved dataopsamlingen – ikke en eksplicit ikke-reel-angivelse fra artseksperterne.
Udeladelsen sker ikke alene blot pga. den manglende obligatoriske årsagsangivelse, den udgør samtidig en skævvridning af hovedkonklusionen. En RLI beregning på de 1.805 arter gir et plus på 2,9 procentpoint – sammenvejet med det officielle RLI for de 5.231 arter vil en medregning vende konklusionen til en lille stigning på plus 0,1 procentpoint i modsætning til det officielle “lille – men statistisk signifikante – fald“.
Stiller man yderligere det – set herfra – oplagte og afklarende spørgsmål:
Hvordan gik det så for de truede arter, som vi bekymrede os for i 2010?
Så udstiller besvarelsen af netop dette spørgsmål med endnu større tydelighed slagsiden, som fravalget af de 1.805 arter repræsenterer.
Kun 46 % af de 2010-truede arter, som man formodningsvist burde have speciel fokus på, indgår således i datagrundlaget for de officielle konklusioner, mens over halvdelen af disse forsvinder i de udeladte 1.805 arter.
Og denne skævhed forstærkes yderligere af, at de 46 % der indgår er arter der overvejende er i tilbagegang – svarende til et RLI på minus 1,3 procentpoint, mens de 54 % som udelades i markant grad er arter i fremgang – svarende til et RLI på plus 11,9 procentpoint. Heraf 351 arter som er i så markant forbedring, at de ikke længere vurderes som truede i 2019.
Samlet er forbedringen for de 1.520 2010-truede arter sådan, at kun de 1.107 arter heraf fortsat vurderedes som truede i 2019 – Svarende til en RLI på plus 5,0 procentpoint.
Dykker man ned i de 1520 2010-truede arter er de 732 heraf i uændret trusselskategori fra 2010 til 2019. Resten – 788 arter har ændret kategori – enten blevet mere truede (239) – eller mindre truede (549).
| Tekst | Mere truede | Mindre truede | Ialt |
|---|---|---|---|
| 788 arter ud af 1.520, hvor trussels vurderingen er ændret | 239 | 549 | 788 |
| Indgår i officielle Rødlistekonklusioner | 139 | 62 | 201 |
| Procent | 58 % | 11 % | 26 % |
.
Download Excelark med alle 788 2010-truede arter, som har ændret kategori her
(Dokumentationen for de oplyste tal foreligger og kan læses på dansknaturtilstand.dk)
Eksempel: Artsgruppen Dagsommerfugle.
Se nedenfor et konkret eksempel for artsgruppen Dagsommerfugle, der i debatten har været stærk fokus på at fremhæve som specifikt mere truede. Men det er ikke hvad artsvurderingseksperternes faktuelle vurderinger siger:
.
| Tekst | Mere truede | Mindre truede | Ialt |
|---|---|---|---|
| 22 2010-truede dagsommerfugle, hvor trussels vurderingen er ændret | 4 | 18 | 22 |
| Indgår i officielle Rødlistekonklusioner | 4 | 4 | 8 |
| Procent | 100 % | 22 % | 36 % |
Bevar de Danske Skove mener:
Det er svært at forestille sig, at forskere og medarbejdere hos AU-DCE, med deres detailkendskab til både området og deres egne data ikke har været opmærksomme på den markante bias/slagside som udeladelsen af de 1.805 arter faktuelt udgør.
Derfor forekommer det bemærkelsesværdigt, for det første, at man ikke søger at fremskaffe de manglende årsagsangivelser, og næst, at hverken udeladelsen af de 1.805 arter eller konsekvenserne for Rødliste 2019 konklusionerne er nævnt i deres formidling af deres resultater – og at fyldestgørende datagrundlag, som muliggjorde belysning af disse forhold, ikke blev offentliggjort sammen med Rødliste 2019 rapporteringen i januar 2020, men først over 2 år senere den. 21. marts 2022.
Det er givetvis ikke formelt forskernes opgave, men det forekommer tilsvarende bemærkelsesværdigt, at AU-DCE ikke tog initiativ til at imøde gå de mange overdrevne politiske og NGO udsagn omkring naturens tilstand, som åbenlyst ikke kan finde belæg i AU-DCE’s Rødliste 2019 og det underliggende faktuelle datagrundlag.
Naturstyrelsens egne undersøgelser og tiltag – med konklusionen: “Truede skovarter er i fremgang i Danmark“
Fra indledningen til den afsluttende rapport hedder det:
“Denne rapport over muligheder for bedre opfyldelse af 2020-mål for truede arter på Naturstyrelsens arealer er udarbejdet som led i Erhvervs-PhD-projektet: “Analyse og prioritering af fremtidig indsats for biodiversitet – med særligt henblik på Naturstyrelsens arealer“. Projektet løber 2015-18 og har til formål at undersøge og analysere, hvor og hvordan man i Danmark kan gøre en effektiv indsats for at hindre tab af biodiversitet – særligt i den del af Danmark, som forvaltes af Naturstyrelsen (NST).”
Og videre “I projektets første rapport fra september 2016 “Identifikation af arter og naturtyper i 2020 biodiversitets målene” (Buchwald & Heilmann-Clausen 2016) er de politiske mål i Biodiversitets-Konventionen og afledte regionale og nationale strategier gennemgået. Målene omhandler bl.a. indsats for truede arter, så deres udryddelse forebygges.”
Det omfattende og særdeles seriøse arbejde, som er udført gennem dette PhD projekt, er stort set helt forbigået i debatten omkring natur- og biodiversitetspakkens tilblivelse, men er derimod flittigt blevet brugt og refereret til i diverse projektudkast til Naturnationalparker og Naturstyrelsens ”Overordnede retningslinjer for forvaltning af urørt skov – i statens skove” – Og arbejdets detaljerede og gennemarbejdede arts- og arealspecifikke anbefalinger har naturligvis løbende været anvendet for at opfylde det primære formål med indsatsen: at forebygge udryddelse af de truede arter.
Undersøgelsen starter bredt ud med en udsøgning af alle 2010 rødlistede, fredede, sjældne, globalt truede eller EU bilagsarter. En udsøgning i alle anerkendte artsspecifike og forskningsdatabaser i Danmark (22 mio. registreringer), og kommer frem til et udvalg på 1.278 arter, heraf 1.066 som er forekommende på Naturstyrelsens arealer. De 1.278 arter indgår i projektets videre analyser.
Fra Erik Buchwalds egne offentliggjorte konklusioner: Truede skovarter er i fremgang i Danmark hedder der bl.a.:
“En række uddøde arter er dukket op igen, og på store offentlige skovarealer er tilbagegang vendt til fremgang. I danske skove er der fremgang for fugle og planter, fremhæver ekspert.”
Og videre, at hans “.. mission er ikke at negligere, at store dele af den danske natur fortsat er meget presset. Det er den fortsat – ikke mindst sommerfuglene, det åbne land og havet.
Men han peger på, at natur og biodiversitet udvikler sig fornuftigt for en række arter og lokationer, hvor man har gjort en indsats. En af dem er de danske statsskove.
– Hastigheden for uddøen er ikke accelereret siden 1850. Tværtimod. I løbet af de sidste 170 år er 135 skovarter uddøde i Danmark. Men meget få på den liste er uddøde de sidste tredive år.
Ifølge eksperten er der faktisk tale om en stigende tendens, når man ser på dødtveds-arter i skovene.
– Der uddør færre og færre arter hen over perioden fra 1850 og frem til år 2020 samtidig med at flere og flere af de tidligere uddøde kommer tilbage.
– Man kan sige at hastigheden, hvormed arter uddør i Danmark, er faldende, så der de sidste årtier kommer mange flere tilbage end der uddør. Det er da glædeligt, siger han.
Mange af arterne er kommet tilbage der, hvor der blev udlagt urørt skov i 1990’erne. Det viser, at det hjælper, når vi gør noget, og det er en rigtig vigtig viden, fordi der fortsat er behov for forbedring af biodiversiteten, lyder vurderingen.”
Ovennævnte konklusioner gentages så sent som d. 10. november 2021 ved en LIFE Open Woods konference på Skovskolen i Nødebo
(Uddøen og genkomst, se tabeller og kommentarer th. – som er slides fra dette oplæg)
Og med slutreplikken:
“…at meget går den rigtige vej i skov. Skovenes natur reagerer heldigvis på de initiativer, vi tager. Det er godt nyt, fastslår Erik Buchwald.”
Erik Buchwalds Ph.d. blev afsluttet i 2018 og dermed inden de nyeste vurderinger fra AU-DCE’s artseksperter var offentliggjort. De arter, som indgik i E.B.s Ph.d. indgår tilsvarende i vores undersøgelser og analyser på dansknaturtilstand.dk
En RLI beregning på Erik Buchwalds arbejde underbygger fuldt og helt hans positive udmeldinger fra 2018.
- De 1.378 arter for landet som helhed udviste en positiv udvikling på 6,4 procentpoint.
- for de 1.066, som findes på Natyrstyrelsens arealer, endnu mere markant, på plus 7,4 procentpoint
Bevar de Danske Skove mener:
På den baggrund, som beskrevet ovenfor, forekommer det ikke troværdigt, at argumentere for nødvendigheden af et paradigmeskifte i dansk naturforvaltning.
Alt tyder på, at årtiers ændringer og indsats faktisk virkede, og man med et politisk forudbestemt paradigmeskifte til rewilding-baseret naturforvaltning blot risikerer at sætte både indsats, en igangværende positiv udvikling og samtidig stort set alle andre hensyn over styr.
Det forekommer højst bemærkelsesværdigt, at forskerne fra AU, som står bag rødlisteopgørelserne indtager en konfliktfyldt dobbeltrolle, som aktive rewilding-agitatorer og samtidigt er leverandører af uvildig ministerbetjening for miljøministeren. De forbigår helt at rapportere denne positive udvikling. og vælger i stedet at fremme deres eget foretrukne paradigmeskifte til rewilding baseret forvaltning, hvor de anstændigvis, som uvildige rådgivere, burde have taget initiativ til en seriøs evaluering af biodiversitetseffekterne af den hidtil praktiserede forvaltning med naturnær skovdrift kombineret med udlæg af urørt skov ifm. certificering af de danske statsskove.
Forskningsresultater – kritik og den svære dialog.
Vi lever i Danmark i et åbent oplyst demokratisk videnssamfund med demokratiske institutioner, hvor folkevalgte repræsentatnter forventes at træffe gode beslutninger for vores samfund. Og ideelt set har det været vores forskningsinstitutionernes rolle, at levere det objektive og saglige grundlag – såvel begrundelser som konsekvensanalyser – så demokratiet kan fungere, og de gode beslutninger således træffes på et oplyst grundlag.
Den “kontrakt” eller arbejdsdeling er delvist i skred. I tiden debatteres forskeres ret til, at agere som aktivister og aktivt blande sig i den politiske debat.
Det er naturligvis helt legitimt, at forskere også har overbevisninger og ret til samme ytringsfrihed som os alle sammen. Men det efterlader læsere af forskeres bidrag til den frie og åbne debat med den svære opgave – at forsøge at skelne mellem, hvornår der er tale om objektiv forskningsformidling, og hvornår der er tale om et partsindlæg. Til flere forskeres overraskelse kommer retten med en pris: Risikoen for tab af autoritet og troværdighed. Nogle forskere føler sig direkte chikaneret af andre debattørers kritiske tilgang til deres forskningsresultater og rolle. Tilsyneladende mangler de endnu erkendelsen af, at med retten følger også konsekvensen, at de ikke længere kan forskanse sig bag “den hvide kittel”, og påberåbe sig immunitet for saglig kritik fra andre aktører i samme frie og åbne debat.
På samme måde må ændringen også fordre, at en fri og uafhængig presse lægger berøringsangsten fra sig og ikke holder sig tilbage med journalistisk behandling af kritik af forskere, deres rolle og resultater, når der sagligt er belæg herfor – ellers amputeres og skævvrides den frie og åbne demokratiske dialog med splittelse og polarisering i vores samfund til følge.
Disse dilemmaer kan vi, som rejser hvad vi finder saglig og berettiget kritik, til fulde bevidne. I denne sag, som er omtalt i dette blogindlæg, må vi omvendt tåle, at blive udskammet som lobbyister, spredere af fake news, og sågår fra miljøministerens side at blive sidestillet med 00’ernes klimafornægtere – på trods af at kritikken rent faktisk og for en væsentlig del går på tilsidesættelse af netop klimaindsatsen til fordel for et tvivlsomt begrundet og dokumenteret paradigmeskifte for Naturstyrelsens forvaltning af vores fælles skove og natur.
