De færreste danskere er klar over, hvor omfattende konsekvenser natur- og biodiversitetspakken (L229) får for vores statsskove.
De fleste har glansbilledet, som Fussingsø Naturnationalpark i banner-fotoet, på nethinden, men realiteten er, at 75.000 hektar, eller 68 %, af vores 110.000 ha statsskove bliver udlagt til såkaldt “urørt skov”, heraf 25.000 ha som naturnationalparker. Men ordet “urørt” er falsk varebetegnelse – i praksis medfører det, at vi nu ser ind i den mest omfattende skovrydnig siden 1700 tallets rovdrift på vores danske skove.
Naturstyrelsen har til Københavns Universitet, som står for Klimaministeriets årlige “klimastatus og -fremskrivning”, oplyst følgende forventninger: (afsn. 6.4)
- 90 % af alle arealer med ikke europæiske træarter skal ryddes
- 50 % af arealer med europæiske nåletræarter skal ryddes
- 25 % af vedmassen eller arealet i vores løvskove og skovfyr skal ryddes/skændes (strukturhugges/veteraniseres)
- Ingen af de ryddede arealer gentilplantes – 30 % forbliver permanent åbne græsningslandskaber, resten skal gro naturligt til igen.
Der er tale om alle statens skove på øerne og østjylland – store som små, og hvor skovrydningerne – kaldet “naturgenopretning” – skal være gennemført inden for 6 år regnet fra 2020. For de vestjyske hede- og klitplantager, som er omfattet, forventes rydningsperioden at blive 20-25 år.
Bevar de Danske Skoves anbefaling er at sætte alle L229 initiativerne på hold, finde helhedssynet frem igen, og tage pakken op til fornyet behandling efter det kommende valg – Med tavlen visket ren, og med en bredere politisk, faglig og lokal inddragelse.
Bevar de Danske Skove på klimafolkemødet 2022.
Bevar de D
anske skove deltog på klimafolkemødet 2022 i Middelfart med det formål, at informere om konsekvenserne af den førte naturpolitilk. Planchen opsummerer nogle af de væsentligste konsekvenser for vores skove og vores samfund – men langt fra dem alle.
Andre foreninger har fokus på de alvorlige konsekvenser for vores adgang til og brug af vores skove til fritidsaktiviteter og friluftsliv – på bekymringer om tvivlsom dyrevelfærd for de husdyr, som skal “forvildes” og klare sig selv.
Vores fokus er skov og konsekvenserne for vores samfund.
Bevar de Danske Skove er ikke modstander af hverken urørt skov eller natur- og biodiversitetsinitiativer.
Bevar de Danske Skove, er ikke modstandere af urørt skov. Skove har historisk indeholdt urørte områder, som er blevet flere og større alene gennem de seneste 30 år – dels pga. nutidens ekstensive og bæredygtige drift ikke økonomisk tillader, at drive skovdrift på uvejsomt terræn og blød bund. Betydelige arealer fra fortidens intensive drift, afvandede moser m.v. er allerede ”givet tilbage” til naturen. Og seneste ikke mindst pga. certificeringsordningernes formelle krav om, at en betydelig og stigende andel af skovenes areal skal udlægges til natur og biodiversitetsformål, krav om at efterlade mere dødt ved, spætte- og veterantræer, genskabe naturlig hydrologi osv. – Alt sammen initiativer vi støtter op om, og argumenterer for er vejen frem mod en bæredygtig driftsform, som tilgodeser de mange formål, vores skovarealer skal levere på i fremtidens samfund: træforsyning, klimabidrag, biodiversitet, friluftsliv osv. Vi anerkender, at vi skal passe på vores natur og arter, og afviser ikke politiske initiativer, som ønsker at opprioritere hensynet til vores natur – blot ud fra en helhedsorienteret synsvinkel med bæredygtigt aktivt skovbrug og et nyttebaseret natursyn.
Planen svigter afgørende klimaindsatsen.
EU’s skovstrategi 2030 fremhæver skovenes afgørende betydning for bekæmpelse af klimaændringer. Den siddende (klima)regering tog initiativet til at hæve EU’s 55 % mål til 70 % reduktion af CO2 udledning i 2030 – Alligevel gennemfører regeringen denne stærkt ensidige plan, som direkte er i modstrid med både EU’s anbefalinger og egne klimamål og intentioner.
Fravalget af skovenes normalt positive CO2-drænende effekt er desværre sket helt bevidst, hvilket fremgå af loven (L229, § 61d, stk. 6), hvor loven indirekte gir hjemmel til at undlade at foretage beregning og rapportering for lovinitiativets (forventede og betydelige negative) klimaeffekt. (Samme uvilje og fravalg går igen i de foreløbigt fem fremlagte projektplaner for naturnationalparker).
En åben offentliggørelse af omfanget af den negative klimaeffekt blev åbenbart fravalgt – formodningsvist fordi det ville vanskeliggøre en politisk vedtagelse af initiativet, som allerede var forudbestemt før og i regeringsgrundlaget og forståelsespapiret.
Klimaeffekten af urørt vs. aktivt drevet skov diskuteres stadig i den offentlige debat, hvor adskillige rewilding-fortalere har deres egne udlægninger af effekter, CO2 lagring, løbende optag, kulstofgæld osv.
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN/KU), som besidder ekspertviden om emnet har for længst fremlagt en konsensusrapport, som konkluderer, at aktivt drevet skov på langt sigt optager mere CO2 end urørt skov. Indregnes kulstof puljen i træ anvendt i byggeri m.v. og substitutionseffekterne af anvendelse af bæredygtigt produceret træ frem for stærkt CO2 belastende materialer som stål, beton, plast osv. bliver effekten af aktivt drevet skov, urørt skov langt overlegen. (i øvrigt samme ræsonnement, som ligger bag EU’s skovstrategi 2030)
Var viljen tilstede til, at foretage en ærlig beregning på denne plans variant af rewild’et urørt skov – med rydning af 90 % fremmede træarter, 50 % Europæiske nåletræarter, veteranisering af 25 % af vedmassen og strukturhugst i hjemmehørende løv og skovfyr, friholde 30 % af de ryddede arealer som lysåben areal til afgræsning, og overlade resten til naturlig succession, ville det vise en endog meget markant CO2 udledning i rydningsperioden (de i alt 75.000 ha, der udlægges til urørt skov, lagrede i 2020 iflg. IGN et kulstoflager på ca. 25 mio. tons CO2e – excl. mineraljordens kulstoflager), herefter en meget langvarig og svag opbygning af nyt kulstoflager op til denne amputerede variant af rewild’et urørt skovs maksimale CO2 lager. Effekten forstærkes, som det fremgår, voldsomt af rewilding-tankens dogmatiske forudsætning om kun, at bevare hjemmehørende danske / delvist europæiske træarter på arealerne – Alt anden skal ryddes.
Uviljen til en ærlig rapportering af den markante negative klimaeffekt af tiltagene indhentes dog delvist af regeringens egen klimalov, som kræver, at Energiministeriet årligt udarbejder en ”Klimastatus og -fremskrivning”, som opfølgning på klimalovens mål om 70 % reduktion af CO2 udledning i 2030. . Seneste rapport (2022) blev udgivet i april 2022, og afsnit 10.4 viser udviklingen i vores danske skoves CO2 udledninger og optag.
Grafen viser et ret konstant nettooptag på 1-1,5 mio. CO2 / år – en ekstra opbygning fra 2007-2016, og herefter et drastisk estimeret fald i optag til direkte udledning fra 2023-2030.
Datagrundlaget for grafen ovenfor stammer fra rapporten ”Forventet drivhusgasregnskab for de danske skove 2020-2050” og viser mere detaljeret, at den samlede forventede effekt af skovdrift i Danmark for første gang siden 1990 (og sikkert langt længere tilbage) nu omvendt opererer med en betydelig CO2 udledning forårsaget af rydning af gammel skov fra 2023 og helt frem til 2045.
Ingen af rapporterne hverken nævner eller redegør specifikt for effekten af de omfattende skovrydninger som følge af regeringens planer for rewild’et urørt skov (incl. arealerne udlagt til NNP’er). Tværtimod indeholder tallene diverse kompenserende tiltag som: intentioner og fremtidig betydelig skovrejsning, reduceret hugst i de resterende statsejede arealer, der ikke er udlagt til urørt skov. Så man må formode at den ærlige og rene version af klimakonsekvenserne af initiativet ville vise en yderligere negativ klimaeffekt – Hvis ellers, den politiske vilje til, at bestille en sådan beregning fra IGN var til stede.
Begrundelsen med ”dansk natur i frit fald” savner evidens
Manglende hensyn til ressourceforsyning, økonomi, arbejdspladser, friluftsliv og etik.
I lighed med klimahensynet, er der heller ikke foretaget konsekvensfremskrivninger for hverken ressourceforsyning, arbejdspladser eller samfundsøkonomi. Man har udelukkende oplyst de direkte omkostninger til etablering af de 15 NNP’er – i alt 25.000 ha, som forventes at koste samfundet de 888 mio. kr. i etableringsomkostninger plus 165 mio. kr. per år til løbende drift.
Forskellige organisationer og enkeltpersoner har estimeret de indirekte tab i form af tabt indtjening – direkte og indirekte i følgeindustri.
3F har tidligere leveret en omfattende og seriøs beregning i et høringssvar ifb med en tidligere udpegning af urørt skov. En beregning, som opregner et samfundstab på 3,5 mia. kr. årligt og tab af 2.600 arbejdspladser (her for statens samlede 110.000 ha – ikke kun de 75.000).
Andre har været fremme med langt højere beløb og større konsekvenser.
Det opsigtsvækkende er igen måske mere uviljen til, at fremlægge de reelle samfunds-omkostninger end tabets absolutte størrelse.
Træindustrien mangler i forvejen træ, og anfører, at de skal påregne betydelige ekstraomkostninger til transport ifb med import af de ca. 750.000 m3 træ årligt, som statens skove fremover ikke må levere – i det omfang de overhovedet kan skaffe tømmeret fra udlandet. På klimasiden skal der, iflg. træindustrien, påregnes en yderligere stigning af CO2 emission forårsaget af transporten på plus 40 % ift lokalt produceret træ.
Man kan naturligvis argumentere for, at vi som rigt vestligt samfund har råd til ensidigt at prioritere biodiversiteten – økonomisk set – men har vi det også etisk set?
- Har vi ”råd til” etisk set, at tørre produktionens dilemmaer af på andre, ofte mindre velstillede, befolkninger?
- Kan vi, med ambitionen som grønt foregangsland, og med anstændigheden i behold tillade os, at indtage en national NIMBY-holdning til ”kommerciel, men bæredygtig, træproduktion”?
- Og argumentere for, at en potentiel – omdiskuteret og usikker – biodiversitetseffekt ved paradigmeskiftet kan forsvares? – Set i forhold til de mange fravalg af andre samfundshensyn.
Vi fra Bevar de Danske Skove er ikke i tvivl – Vi vil foretrække, at fortsætte den positive udvikling og den helhedsorienterede forvaltning, hvor certificering og bæredygtig forvaltning af vores skove kan levere på alle hensyn – i tråd med EU-Skovstrategi 2030 – Hold snuden i sporet!
Paradigmeskiftet forventes at levere nye og spændende oplevelser i en anderledes og ”vild natur” – Hvilket naturligvis beror på den enkeltes oplevelse og bedømmelse.
Fra Bevar de Danske Skove går vi ikke ind for rewilding, husdyr i vores skove og de store omfangs-indhegninger i vores natur. Vi betvivler, at den enkelte skovgæst entydigt opfatter det som en berigelse af naturoplevelsen – tværtimod forventer vi, at det vil afholde rigtig mange for at gå ind i områderne. Vi anser det for naivt ikke at påregne væsentlige og alvorlige konflikter og uheld i mødet mellem skovgæster og store græssere.
Store græssere, husdyr holdt under samme dyreværnslov, som for landmændene, er fortsat velkomne på enge og overdrevsarealer – og vigtige for biodiversiteten – som ”naturplejere” på afgrænsede arealer, hvor skovgæsterne frit kan vælge at færdes – eller lade være.
Robert Olesen, september 2022
