Hvem bekymrer sig om fortidsminderne i de urørte skove og i NaturNationalParkerne?
Af Jørn Stjernholm, skov- og landskabsingeniør, Bevar de Danske Skove.
Foto1: En halvskjult gravhøj i Palsgård Skov.
Foto 2 Biodiversitet på samme træbeskyttede gravhøj.
Fortidsminderne i Naturnationalparkerne(NNP) og de urørte skove, er en hidtil ubemærket udfordring.
Heldigvis er kravet om beskyttelse af fortidsminderne medtaget i Nationalparklovgivningen og et par kvalificerede og dedikerede medarbejdere tager sig af at monitere, foranstalte beskyttelse og sikrer, at museumsloven, der omfatter Danmarks fortidsminder og administreres af Slots- og Kulturstyrelsen, i de
kommende 15 og snart 20 Naturnationalparker overholdes.
JA! Så skulle man jo tro at alt er i sin skønneste orden, men jeg ser en række udfordringer, jeg til dato stort set ikke har hørt eller set omtalt, hverken i de utallige rapporter om Biodiversitetens påståede tilbagegang og Rewildingens, lige så påståede, fabelagtige evne til at redde den. Ligeledes kan jeg ikke genkalde mig, at vores forrige Miljøminister har omtalt nogen udfordringer omkring vores fortidsminde, på trods af, at de to første NNPer Fussingø og Gribskov, er et par af de skove der indeholder flest, såvel synlige som ikke synlige fortidsminder og på trods af, at der netop på statens arealer hviler en særlig forpligtigelse, ud over museumsloven, til pleje og beskyttelse af fortidsminderne. Til forskel fra privat ejendom, er der på statens arealer plejepligt ligesom fredningen af sten- og jorddiger er mere omfattende. Det er muligt, at jeg ikke har set ordentlig efter, men i de, nu flere år, jeg har fulgt med i diverse forsker rapporter og bl. a. fulgt den forrige miljøministers facebookside og hendes div. skriverier, erindrer jeg ikke at have stødt på omtale eller bekymringer omkring de mange fortidsminder, der gemmer sig i statsskovene. For mig vidner det om det udtalte snæversyn, der gennemsyrer hele projektet ”Urørte skove og NaturNationalParker”
Inden jeg fortæller mere om de udfordringer jeg ser, vil jeg gerne gøre opmærksom på, at jeg ikke er ekspert på området men har erhvervet en del praktisk erfaring fra en tid med netop tilsyn og pleje af privat ejede fortidsminder, i det gamle Viborg amt. og som ansat i Naturstyrelsen gennem knap 30 år. Selvom fortidsminder kan være meget markante i landskabet, så tror jeg ikke der er så mange der, til daglig, hæfter sig ved, at de ældste kendte gravhøje og stensætninger kan være omkring 6000 år gamle, mange er desuden skjulte og min erfaring siger også, at der er mange der ikke er klar over, at de synlige fortidsminder og især gravhøje og stendysser er omgivet af en 2 m. beskyttelsesbræmme hvor der hverken må jordbearbejdes, plantes, fortages nogen form for regulering eller skadelig påvirkning. Flere af de landmænd jeg i sin tid havde kontakt med, i forbindelse med pleje og beskyttelse af især gravhøje, blev synligt
overraskede når jeg fortalte dem, at netop i foden af gravhøjene findes der en del efterlandskaber fra oldtiden og lige så overraskede blev de, når vi kunne sparke lidt i mulden ved foden af en høj, der var blevet pløjet alt for tæt på, og der dukkede hvide brændte flintesten op. Faktisk kan det være en bekostelig affære at få bøde og evt. Erstatningskrav for beskadigelse af fredede fortidsminder, men at få syn for sagen var vist mere forebyggende end en bøde ͧͨͩͪ. En anden vigtig lovfæstet bestemmelse, er en 100 m. beskyttelseszone i henhold til Naturbeskyttelsesloven, omkring de synlige og fredede fortidsminder, hvor der
ikke må bygges, hegnes med andet end sædvanlige lave hegn, terrænreguleres, henstilles campingvogne o. lign uden tilladelse.
Lidt mere om fortidsminder og årsager til skader.
De danske skove og især statens med de udvidede forpligtigelser i forhold til fortidsminder, har skånet et meget stort antal fortidsminder, bl.a. fordi de ikke i nær samme omfang, som i landbruget har været udsat for den meget omfattende mekanisering og medfølgende marksammenlægninger, der gennem tiden har
medført fjernelse af mange diger, gravhøje og ikke mindst de mere skjulte fortidsmider. Der er derfor god grund til, at skærpe opmærksomheden, når der fortages så drastiske indgreb i skovene som urørthed og især NNP er årsag til.
Nogen vil nok tænke at skovene også har været udsat for en mekanisering med indlægning af spor, jordbearbejdning ved selvsåninger og særligt med indførelsen af de store skovmaskiner. Det er for så vidt også korrekt, men netop det faktum, at de store skovmaskiner let kan være årsag til skader på fortidsminderne, viser samtidig hvor betydningsfuldt det har været at staten ejer og driver skov. Siden Naturstyrelsen købte og selv udviklede de første store skovmaskiner fra 1991, har de gået foran i bestræbelserne på, at udføre skånsom skovdrift. Har man set en ny afdrift eller blot en ny gennemskovning, forstår man godt hvor vigtigt det er at indføre foranstaltninger, der tager højde for risikoen for skader på de mange fortidsminder der findes i skovene, for det kan se voldsomt ud. Jeg vil straks bemærke, at den slags forstyrrelse i naturen, faktisk kan være med til at fremme biodiversiteten.
Efter svensk forbillede har naturstyrelsens driftscenter udnyttet de moderne digitaliseringsmuligheder kombineret med GPS signaler, i udviklingen af et system, til sikker navigation i terræn med beskyttet natur og genstande. Det er således, at samtlige større skovmaskiner kun følger et GPS registreret sporsystem, der betyder at man altid kan følge de samme spor, uanset om bevoksningen midlertidig forsvinder og dermed risikerer maskinerne ikke at påkøre og skade fortidsminder og andre beskyttede ting. Maskinen og sporenes placering følges på en skærm i førerhuset og en sådan skærm skal forefindes på alle større maskiner uanset at det evt. er en entreprenør. På samme skærm er der registreret en lang række ”Pas På” ting f.eks. fortidsminder, grævlingebo, sjældne redetræer, sjældne eller sarte planet, urørte område eller blot områder af høj biologisk værdi, hvor der slet ikke må køres o.s.v. Punkterne eller områderne er markeret på det digitale kort og man får en advarsel når man nærmer sig, ligesom det tydeligt kan ses på skærmen. Det betyder ikke at der ikke kan ske fejl og dermed skader, men det er trods alt et meget effektivt og betydningsfuldt værktøj.
I Danmark er der ca 32.000 fredede fortidsminder og over halvdelen findes i skovene, der trods alt kun dækker knap 15% af landarealet. Fortidsminderne er beskyttet i henhold til Museumsloven og Naturbeskyttelsesloven. Jeg kender, af gode grunde, bedst statens forhold og har fået oplyst, at alene på Naturstyrelsens arealer findes der omkring 120 forskellige fortidsmindekategorier. Jeg har også fået oplyst at nogle af de vigtigste typer af fortidsminder der forekommer i NNP er: Gravhøje, røser, hulveje, stenkister(broer), dæmninger, kulmiler og agerspor(såvel oldtidsagre som højryggede agre) de sidste dækker typisk et større areal. Hertil kommer alle sten- og jorddiger der er de fortidsminder der har den største udstrækning.
Alene rundhøjene udgør ca. 10.000 stk. for hele landet.
Foto 3: General Ryes Skanse, kreaturgræsning.
Foto 4: Randbøl Hede, kreaturgræsning
UDFORDRINGER I DE KOMMENDE NATURNATIONALPARKER OG URØRTE SKOVE!
Først og fremmest er det i sig selv en stor udfordring, at man vælger, at lave indhegnede NNP i nogle af de skove, i Naturstyrelsen, der indeholder flest fortidsminder f.eks. Fussingø og Grib Skov, husk på, at der i statens skove er udvidet beskyttelses- og plejepligt og koncentrationen af fortidsminder er relativ stor. Dernæst vælger man at udsætte nogle af de dyreracer der er bedst kendt for, at skade de synlige fortidsminder, nemlig køer og heste hvoraf heste er nogle af de værste. Det er ikke en tro men erfaring! Får kan også være særdeles hårde ved synlige fortidsminder, men de er åbenbart ikke aktuelle i NNP. Vores
hjemlige hjortearter udgør normal ikke nogen risiko for skader på fortidsminder. Ganske vist er der nogle ihærdige eksperter der er i gang med at monitere og sikre beskyttelse af fortidsminderne, men hvad sker der, når de om få år går på pension?
- Hvordan vil man holde øje med Fortidsminderne på en forebyggende måde så skaderne ikke opstår?
- Vil der blive ved med at være dedikerede medarbejdere med den nødvendige viden om beskyttelse og pleje af fortidsminder. Antallet af ansatte i NST har i en lang årrække været for nedadgående i takt med udlicitering og rationaliseringer.
- Vil indlejede private entreprenører udvise den samme omsorg og tilsyn, som skovens egne folk, på statens arealer?
- Hvad med de urørte skove? Hvordan går urørtheden(de frie vilde processer) i spænd med tilsyn og pleje af fortidsminder.
- Hvor naturligt og fornuftigt er det, at synlige fortidsminder evt. skal frahegnes med traditionelt hegn og hvad hjælper den type hegn i forhold til heste, bison, elge og måske vildsvin? Skal der så trækkes kabler eller hyppigt skiftes batterier? Nåh ja, så er der selvfølgelig, de forudseende der køber elefanthegn
- Hvordan vil man beskytte samtlige volde og diger? På statens arealer er nemlig samtlige diger og volde fredede og ikke kun dem på kortene, som i det private.
- Vi kan også forudse et øget omfang af tilgroninger og stormfaldsskader, i forbindelse med urørte skove og de massiver afskovninger i NNP.
Dette er blot et lille udpluk af de udfordringer, jeg tvivler på, de ansvarlige politikere og deres, alt andet end uvildige, universitetsrådgivere har forudset.
Havde man holdt sig til de velkendte metoder for naturpleje, med partiel afgræsning, hyppige tilsyn o.s.v. var disse udfordringer til at overskue. Ligesom overholdelsen af eksisterende Certificeringer ville være langt nemmere.
Slots og kulturstyrelsens vejledning i skovdrift og fortidsminder kan downloades via Dansk skovforenings nyhedstjeneste.
Foreningen Bevar De Danske Skove
