Det forestående folketingsvalg 1. november 2022 bliver afgørende for vores skoves fremtid – Også din stemme tæller. Læs om vores skoves historie, og den skillevej vi befinder os ved.
Brug din stemme til FV22 – Bevar de Danske Skove.
Af Robert Olesen, skov- og landskabsingeniør, Bevar de Danske Skove
Hvor kom vi fra?
De færreste danskere kender vores skoves historie. Hvis du vil ofre en halv times læsning, ligger der – på Trap Danmark – en kort men seriøs og særdeles læseværdig fortælling, som tager dig med 14.000 år tilbage til istiden og frem igen til tiden efter seneste revision af skovloven i 1989.
Tager du dig tid, vil du erfare, at vores skove på en og samme tid er vores ”oprindelige hjem” og samtidig det (kultur)landskab vi har tugtet og misrøgtet allermest for at give plads til udvikling af vores samfund. Vores redning igennem krige, kriser og opgangstider. Rammen om ”skovfællesskaber” og magtkampe mellem herremænd og fæstebønder. Genstand for vores utålmodighed og manglende evne til at tænke i tidshorisonter lange som træers livscyklus – som rækker ud over vores eget livs snævre og nære horisont. Historien om udbytning af nabolandes naturressourcer når vi bagkloge måtte erkende, at have fejlet og bedrevet rovdrift. Oplysningstidens opgør med drømmene om en fortidig guldalder, og ændret fokus på rationalitet, fremsynethed, og opgaven, at skabe en bedre fremtid for kommende generationer. Modreaktioner mod rationaliteten i det ”moderne” skovbrug – Menneskers blik for æstetik, og kærlighed til den natur, som vi selv udspringer af, og hvori vi finder ro. restitution og fordybelse. Dannelsen af Danmarks Naturfredningsforening i 1911. Fredningen af Jægersborg Dyrehave. Vendepunktet op til revisionen af skovloven i 1989, hvor målsætningen om ”god skovdrift” blev til helhedssyn med ”god og flersidig skovdrift”, og yderligere i 2004 til ”bæredygtig skovdrift”.
Så langt ikke et ord om nutidens fortsatte kamp om skoven eller mere specifikt dens biodiversitet – eller biologiske mangfoldighed.
De lærdes strid om historie, evidens og fremtidige mål
Dr. Phil Bo Fritzbøger, KU (tidl. KVL), som er forfatter til artiklen, skriver om biologisk mangfoldighed: ”I de første årtusinder efter, at de forhistoriske beboere i det nuværende Danmark begyndte at ernære sig ved agerbrug og husdyrhold, bidrog deres små rydninger af den allestedsværende urskov til at forøge landskabets biologiske mangfoldighed. Forstyrrelser som dem, den tidlige skovrydning repræsenterede, bryder nemlig skoven op, så der skabes gunstige livsbetingelser for flere forskellige organismer end i den modne, mørke urskov. Historisk set er mennesket altså – i det lange perspektiv – ikke kun en ødelægger.” – Helt i tråd med professor Bent Vad Odgaard, AU, som med baggrund i sin forskning udtaler ”at den biodiversitet, som vi slås for at holde fast i idag, den er i meget høj grad opstået i det gamle landbrugslandskab, som er opstået igennem de sidste 6.000 år”
I modsætning til denne hidtidige forsknings- og evidensbaserede udlægning, hvor vi mennesker tillades at indgå, er der opstået en alternativ fortælling, som basalt set udnævner vi mennesker til skurkene, som har udryddet en stor og naturligt forekommende bestand af store græssere, og dermed udryddet den biologiske mangfoldighed – Rewilding-fortalerne, som argumenterer for at vi mennesker skal trække os tilbage – gå bodsgang om du vil – og give skovene og endnu mere (30 %) af Danmarks kulturlandskab ”tilbage til naturen” – til såkaldt “vild natur”, frie processer og genforvilde flokke af kvæg og heste for at genoprette og redde biodiversiteten – Og dermed implicit og ufortalt, at nedprioritere alle andre af skovenes værdibidrag til vores samfund.
Det er utvivlsomt en interessant akademisk diskussion og strid om evidens, hvor vi som borgere må stå på sidelinjen som tilskuere til vores rygende uenige forskere – efterladt til at udlede vores overbevisning ved brug af sund fornuft og lægmandslogik.
Striden om Natur- og biodiversitespakken, tendentiøs dokumentation og fortiede konsekvenser.
Når det netop nu midt i Folketingsvalget 2022 er værd at tale om, skyldes det, at Rewilding-fortalerne har succes med at overtale – utvivlsomt idealistiske – politikere til at købe netop deres fortælling. En fortælling, desværre helt ensidigt og tendentiøst fortalt på et krise-bagtæppe, om behovet for gennemgribende forandring af forvaltning – begrundet i en uberettiget og ikke undersøgt konklusion om, at hidtidig indsats og prioritering for at fremme biodiversiteten har fejlet. Denne påstand savner i den grad evidens. Yderligere har rewilding-fortalerne og deres overbeviste politikere behændigt forbigået, at fortælle den ærlige version om prisen for vores samfund: Om tabt indtjening til opretholdelse af vores velfærdssamfund, om svigt af klimaindsats, om tab af indenlandsk træforsyning (som vi nu igen usolidarisk skal bede vores nabolande om at levere), om tab af arbejdspladser og om mange andre hensyn og ulemper som negligeres.
Vores skoves skæbne står igen ved en skillevej – og spørgsmålet er om det denne gang skal være en snæver ideologisk elite – nutidens “herremænd”, som skal bestemme? Eller det er vores demokrati, som på et ærligt og sagligt oplyst grundlag skal afgøre vores skoves skæbne?
Hvilken politik står partier og kandidater for?
Naturpolitik har svært ved at konkurrere sig til en plads i debatten op til folketingsvalget, og billedet, af hvilke partier og politikere, der har fokus på natur og skov, og hvilken fortælling de hælder til, er mudret. Så der er kun én vej: Hvis vores skovenes skæbne er vigtig for dig som vælger, så er du nødt til specifikt at spørge din foretrukne kandidat om deres ståsted.
Heldigvis oplever vi som aktive aktører i debatten, at flere og flere politikere – på tværs af partiprogrammer – indser dilemmaet, og udtrykker lydhørhed overfor, at skovenes skæbne med Natur- og biodiversitetspakken (L229) kræver en fornyet og langt mere saglig og objektivt belyst debat med bidrag fra en langt bredere fagligt og politisk sammensat kreds af rådgivere.
Bevar de Danske Skove mener:
Skovdrift og Naturforvaltning er langsigtede discipliner, som kræver kontinuitet – ikke slingrekurs!
Skovlovsrevisionen fra 1989 bør fastholdes og repræsenterer et afvejet helhedssyn på vores skoves bidrag til vores samfund
Der bør gennemføres en seriøs evaluering af Naturstyrelsens forvaltning, hvor effekterne af omlægningerne i 1994 (naturskovsstrategien) og 2004 (naturnær skovdrift) evalueres – både hvad angår biodiversitetseffekt, men også effektivitet mht. at levere på andre værdibidrag: ressourceforsyning, klimaindsats, friluftsliv m.v.
Målet om fortsat skovrejsning til 25 % skovareal i Danmark bør fastholdes.
Prioritering af skovenes værdibidrag, skal afspejle befolkningens holdninger/bekymringer. I den afvejning, er det vores opfattelse, at skovenes klimabidrag skal opprioriteres. Herunder en fordomsfri og udogmatisk debat om prioritering af og plads til højproduktive nåletræsarealer i den fremtidige skovrejsning og skovdrift.
… det vil vi arbejde for såvel under som efter valgkampen
