Tre fantastiske dage på Landsskuet i Herning er nu vel overstået.
I går blev der lukket og slukket for tre begivenhedsrige dage. Foreningen Bevar de danske skove fik mange gode og konstruktive samtaler med folk, der kom forbi vores stand. Der var stor interesse for vores forening, og det vi står for.
På standen var der plads til leg for børnene. Og de små hænder blev ivrigt stukket ned i kurven med slik.
De voksne fik kaffe, chokolade og en god snak om vores skove – biodiversitet – træproduktion og klima.
Det kan godt være Lea Wermelin mener, hun har stor opbakning til Naturnationalparkerne / rewilding og de store arealer med urørt skov. Men til det kan vi kun konstatere, at hun ikke har talt med folk på Landsskuet i Herning.
Vi havde selvfølgelig meget fokus på rødlisten. Den rødliste som har dannet grundlag for Naturnationalparkerne og udlægning af 75.000 ha statsskov til urørt skov.
Rødlisten er blevet gennemgået minutiøst, og den er fundet mangelfuld og vildledende.
Læs : www.dansknaturtilstand.dk
Læs: Robert Olesens indlæg på vores fb side fra d. 2. Juli 2022
Dan Kristensen og Tanja Bredgaard har som sædvanlig sørget for, at vi havde en flot og iøjnefaldende stand. Intet er overladt til tilfældigheder i deres hænder
Tak til alle jer derude i vores lille land
Uden jeres støtte kunne det her ikke lade sig gøre
FORENINGEN BEVAR DE DANSKE SKOVE