Natur- og Biodiversitetspakken (L1177) har glemt bæredygtigheden

Dette indlæg er sammensat som opsummering og dokumentation i forbindelse foreningen Bevar de Danske Skoves foretræde for folketingets Miljø- og Fødevareudvalg (MOF) og Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg (KEF) onsdag d. 1. marts 2023.

Download anvendt materiale:

• Præsentation (pdf)
• Udleveret info-ark (pdf)

Vi er nu 8 milliarder mennesker på vores klode – på vej mod 10.

Vi har en klimakrise og ambitiøse mål, som skal nås.

Brundtland-rapportens bæredygtighedsmål er i dag vigtigere end nogensinde – Det at vi vælger løsninger, som står på bæredygtighedens tre ben – At tilgodese og afveje såvel sociale, miljømæssige som økonomiske hensyn.

Vi – i vores tid – er derfor forpligtet til at:

”Vi skal vise vejen til at dække vores nuværende behov

– uden at bringe vores efterkommeres behov i fare”.

Med natur- og biodiversitetspakkens ensidige begrundelse og fokus på biodiversitet rammer den slet ikke skiven.

Vi står med planer om de mest gennemgribende ødelæggelser af vores skove siden 1700 tallet, og dermed tilsidesættelse af hensynene til både indsatsen for at nå vores klimamål, og sikre lokal forsyning af træ til både bæredygtig omstilling af vores byggeri og lokal biomasse, som en del af vores energiforsyning.

Alt sammen i en tid med krig og usikker forsyningssituation i Europa.

… Bjarne Myllerup, skovarbejder, maskinfører og initiativtager til foreningen Bevar de Danske Skove

Biodiversitetskrise i Danmark?

Biodiversitetskrisen blev brugt som begrundelse loven.

…men hvad ved vi egentlig om biodiversitetssituationen i Danmak?

Det nye biodiversitetsråd kom 29. november 2022 med første statusrapport, hvor krisefortællingen om den danske naturs tilstand og udvikling gentages: ”Tabet af biodiversitet er ikke stoppet, og biodiversiteten er fortsat under stort pres i Danmark”

Knap en måned senere d. 22. december kommer Erik Buchwald, Naturstyrelsen med en videnskabelig artikel i Flora & Fauna ”Genopstandelsen fra de uddøde”, hvor analysen peger på at tabet, af arter overraskende nok ”ser ud til at være vendt allerede for ca. 30 år siden”.

… Kort sagt, leverer hans analyser og konklusioner en positiv fortælling om årtiers succefuld naturforvaltning.

Erik Buchwald har været med under Naturstyrelsens lange rejse fra 1990 og frem med omlægning fra traditionel til flersidig skovdrift – med arbejdsfeltet, at følge udviklingen i vores arters levevilkår i vores skove, og give Naturstyrelsens afdelinger råd og vejledninger omkring naturforvaltning. En naturforvaltning, som helt selvfølgeligt havde til formål, at sikre, at Danmark faktisk levede op til internationale løfter og forpligtelser om, at passe på vores natur og vores arter.

Vi har uomtvisteligt en global biodiversitetskrise – som dokumenteret af OECD’s ”Living Planet Index”, men med nuanceringen:

• slemt i mellem-indkomstlande
• værst i lav-indkomstlande,
• men siden ca. 1970 vendt til en svagt stigende positiv udvikling hos os rige lande i Vesteuropa

Kilder: Udviklingen for verdensdele, Udviklingen efter indkomstniveau

Naturstyrelsens / Erik Buchwalds opgørelser i hans videnskabelige artikel, er et efterskrift til hans Ph.d. fra 2018.

Og hans hovedkonklusion er, at det arts-tab, vi mennesker helt klart var skyld i – i stort omfang fra 1950-1970, er vendt til tilbagekomst for mere end 30 år siden.

I grafen viser han (i x-aksen) det historiske arts-tab i 10-årsperioder fra 1800 tallet og frem.

Frem til vendepunktet i 1990, hvorefter tab vendes til genkomst – Faktuelt er 128 arter genfundet/genindvandret, mens kun 19 arter er registreret forsvundet i perioden fra 1990 til 2021 (de seneste 2 år er yderligere 4 arter genindvandret).

De grønne og brune farver viser skovenes andel. De brune er dødt-veds-arter, som specielt har været i fokus.

Han konkluderer yderligere, at den langt væsentligste årsag, når arter er forsvundet fra Danmark, er klimaforandring – Vi har fået 1,5 grad varmere og 110 mm vådere vintre. Nummer to årsag er ikke overraskende omlægninger fra 1950 og frem til nutidens intensive landbrug – med langt færre husdyr på markerne, ophørt høslet osv.

Samtidig fremsender han fra Miljøministeriet til Aarhus Universitet (DCE) et internt notat med en væsentlig kritik af, at DCE ikke overholder de internationale IUCN retningslinjer ved opgørelsen af Rødliste 2019. Bl.a. at listen medregner et betydeligt antal såkaldte marginal-arter som uddøde eller truede, og som rettelig ikke burde figurere i listen – Arter konstateret én og kun én gang siden 1850. Denne afvigelse medvirker angiveligt til at tegne et mere truet billede af den danske biodiversitetssituation.

Inden Erik Buchwalds videnskabelige artikel  var vi andre, som ikke kunne genkende Rødliste 2019’s krisefortælling.

Men først efter gentagne forespørgsler til AU fik vi det underliggende datagrundlag – to år efter vedtagelsen af natur- og biodiversitetspakken.

Vores analyser viste, at data fra over halvdelen af de 2010 truede arter var fravalgt ved de officielle opgørelser og konklusioner – vel at mærke den halvdel, som var i markant fremgang ifølge artseksperternes faktuelle vurderinger.

Uden fravalg en fremgang på 6,7 procentpoint – med fravalg kun en fremgang på 0,7.

Et fravalg, som faktisk vendte den officielle hovedkonklusionen til en svag tilbagegang – Grundlaget for krisefortællingen.

Opsummeret har vi på baggrund af præcist samme datagrundlag og præcist samme artseksperters faktuelle vurderinger – tre konklusioner:

Én krisefortælling – Og to der viser, at vi efter alt at dømme var og er på rette spor – med årtiers bæredygtig og helhedsorienteret naturforvaltning.

Vi behøver derfor en uvildig undersøgelse af den reelle biodiversitets-situation i Danmark.

Uden sikker viden om, hvor vi står, og med et kompas slået ud af kurs – kommer vi ikke i mål med at passe på vores natur og arter – Slet ikke med bæredygtigheden i behold.

… Robert Olesen, skov- og landskabsingeniør, tidligere ansat ved Naturstyrelsen gennem knapt 10 år.

Natur- og Biodiversitetspakken tilsidesætter hensynet til både ressurceforsyning og økonomi

Verden efterspørger mere træ i fremtiden, men hvem skal producere og levere træet?

I 2010 var træforbruget i verden 3,4 mia. m3. Prognosen fra WWF siger, at træforbruget i 2030 vil være fordoblet og udgøre ca. 7,5 mia. m3. I 2050 siger prognosen, at træforbruget igen vil være fordoblet og udgøre ca. 13. mia. m3.

Danmark producerer knap 4 mill. m3/år, men forbruger 16 – 18 mill. m3/år og har dermed en selvforsyningsgrad på 20 -25%.

Vi står allerede i en truende træmangel, og den vil kun blive værre med stærkt stigende priser på træ til følge, hvis vi ikke gør noget.

Det er altså vigtigt at sikre en fremtidig bæredygtig træforsyning, hvis efterspørgslen skal imødekommes, uden at det går ud over de oprindelige naturskove

Det danske skovareal har været stigende gennem de seneste 200 år.

Figuren viser udviklingen i det danske skovareal siden 1880.

Af figuren fremgår, at de hjemmehørende løvtræarter optager en stadig stigende andel af skovarealet.

De hjemmehørende træarter er ikke længere under pres i Danmark. Allerede i 1980erne blev der sat fokus på øgning af de danske løvtræarter i skovene, og det har ført til en markant stigning i det danske løvtræsareal, mens nåletræsarealer relativt set kom til at fylde mindre. Jf. figur fra Danmarks Skovstatistik.

Sideløbende med opprioriteringen af løvtræarealet blev urentable skovdele taget ud af skovdrift i den statslige driftsplanlægning og overført til at varetage andre hensyn- primært naturhensyn – som en del af begrebet mosaikskovbrug, hvor forskellige arealtyper og arealanvendelser møder hinanden.

Taberen i det spil har været nåletræarterne, på trods af, at det er nåletræet, der skal sikre os en forsyning af råtræ til byggeri, til møbelindustrien og til energiforsyning i form af biomasse. Med andre ord væsentlige elementer i den grønne omstilling.

Denne udvikling forstærkedes af naturskovsstrategien fra 1990erne, så biodiversiteten nu er i fremgang i statsskovene – jfr. Erik Buchwald.

Biodiversiteten i de danske skove er ikke under pres på grund af skovdrift – tværtimod – så er det det ordnede skovbrug med genetablering af de forhuggede danske skove, som har skabt de gode skove, som Danmark har i dag, med en artsrigdom som i dag er langt større, end den var for 100 og 200 år siden.
Det er næppe de oprindelige dyrs græsningstryk, der har skabt de åbne landskabers biodiversitet. Den ære skal nok tilskrives landbrugets husdyr og landbrugets dyrkningsformer, men det er skovbruget der han skabt skovene med alle de kvaliteter vi kender. Rewilding er således ikke en fortsættelse af oldtidens
græsningstryk.

Nåletræet og især de højproduktive ikke-hjemmehørende nåletræer er her meget vigtige både i råtræforsyningen og gennem et stort CO2 optag en meget væsentlig klimafaktor.

Der er en stor forskel i produktivitet for de forskellige træarter fra 2-4  m3/ha/år til 30-40 m3/ha/år afhængig af træart og bonitet.

Den tidligere regering arbejdede på helt at stoppe for anvendelsen af ikke hjemmehørende træarter i statsskovene, hvilket vil være en katastrofe, og det bør tages af bordet igen.
Danmark har været inde i en konstant positiv udvikling i produktionen af dansk træ. Hugsten er fordoblet over en 30-40 årig periode og tilvæksten er endnu større, så der er sket en løbende vedmasseopbygning sideløbende med en fordobling af hugsten, men nu ønskes der udlagt 75.000 ha urørt skov , hvilket vil sænke hugstpotentialet med 750.000 m3/år og give en manglende CO2 binding på 750.000 tons/år i takt med at disse areal mister deres vækstkraft.

Den stående vedmasse på ca. 20 mill. m3 på de omhandlede skovarealer vil ved forrådnelse udlede 20 mill tons CO2 – en klimaskade, som adderes til de årlige tab af CO2 binding på 750.000 tons.

Derfor skal vi opprioritere en højproduktiv, bæredygtig, flersidig træproduktion i Danmark – ikke det modsatte – sådan som man er i gang med gennem indførelse af Naturnationalparker og store mængder Urørt Skov, og opprioriteringen skal ske både i de bestående skove og gennem ændrede skovrejsningsplaner, ikke om 10 – 20 – 30 år, men nu, for ellers når vi ikke klimamålene i 2050.

Selvforsyningsgraden skal op og biomassen skal fortsat udnyttes i energiforsyningen.

… Niels Juhl Bundgaard, forstkandidat Ph.d., fhv. skovrider Silkeborg Statsskovdistrikt, Skovtaksator, Naturstyrelsen

Natur- og Biodiversitetspakken tilsidesætter hensynet til at nå Danmarks klimamål

Når træproduktionen er vigtig, så er det imidlertid ikke kun pga. den globale træmangel og den store danske import, men også fordi skovene og det træ, de producerer, har en helt afgørende betydning for klimaet.

Det centrale er her deres dobbeltfunktion:

1. Nogle af det moderne samfunds vigtigste materialer såsom beton, stål, plastik mm., medfører en 100 % CO2-belastning af atmosfæren, da de kræver store mængder fossil energi i deres fremstilling og forarbejdning. Imidlertid kan de i vid udstrækning substitueres / erstattes med træ, som i stedet kun medfører en 5 % CO2-belastning.
2. Når træerne vokser, suger de samtidig CO2 ud af atmosfæren og indlejrer kulstoffet i træet.

Skovdrift og træ har dermed en dobbelt positiv CO2-effekt som indebærer, at man kan skabe et evigtvarende kredsløb, hvor atmosfærens CO2-indhold kan holdes under kontrol og ikke forøges.

Med bæredygtig skovdrift kan man også tilgodese de truede arters eksistens.

Her er mosaikskove et nøglebegreb. Mosaikskove er omvekslende skovlandskaber, hvor skov veksler med åbne områder og giver skovbryn og overgangszoner. Desuden består mosaikskoven af forskellige træarter i forskellige aldre, og områder med dårlige vækstforhold henlægges urørte; gamle træer efterlades til naturligt henfald.

Mosaikskove skaber dermed den variation og kontinuitet, som er forudsætningen for en høj biodiversitet.

Desuden kan vi med mosaikskove øge vores træproduktion, hvilket er vigtigt, da træ  er en nøglefaktor i omstillingen til en bæredygtig økonomi.- Samtidig får vi en betydelig positiv CO2-effekt (både substitution og når skovene suger CO2 ud af atmosfæren).

Vi skal have bæredygtigheden tilbage i dansk naturpolitik.

Bæredygtighed er en forudsætning for, at kommende generationer kan leve på jorden.

Derfor bør en kommende naturlov have bæredygtighed som et grundlæggende princip.

Udlægningen af de 75.000 ha statsskov til Naturnationalparker og Urørt Skov er derimod ikke bæredygtig, og har næppe den biodiversitetseffekt man tror. Klimamæssigt modsvarer udlægningen til en  årlig belastning på 2. mio. ton CO2 – modsvarende en årlig udledning fra Ålborg Portland og en omkostning regnet i nutidsværdi på 20 mia. kroner.

Beslutningsgrundlaget for Naturnationalparker og Urørt Skov er mangelfuldt og fejlbehæftet. Det bør tjene til skræk og advarsel for kommende lovgivning på naturområdet.

… Esben Møller Madsen, forstkandidat, fhv. skovrider, medforfatter til bogen “Klimaskoven”.

Kontakt: