Vi har fra Bevar de danske Skove tidligere rejst kritik af AU/DCE’s formidling af deres resultater af Rødliste 2019 opgørelserne
Efterfølgende debatter og diskussioner på SoMe og pr. mail med flere både forskere og NGO-repræsentanter, har vist os, at data kan – og bliver – fortolket på flere måder.
Bevar de danske Skove mener:
Vi støtter IUCNs bestræbelse på med ”Rødlistesystemet” at skabe internationale retningslinjer og vejledninger, som de enkelte lande skal følge, for at opgørelser kan tillades at blive benævnt en regional/national ”rødliste”. Det skaber et grundlag for sammenlignelighed. Vi er således grundlæggende af den opfattelse, at IUCNs rødliste system repræsenterer et solidt redskab/kompromis til objektiv belysning af udviklingsretningen for, hvor truede et lands/en regions arter er.
HVIS reglerne og vejledningerne vel at mærke følges og overholdes.
Danmark / DCE vælger deres egen tolkning og følger ikke den officielle – på flere punkter:
Kategorien DD:
I IUCN’s vejledning pointeres, at kategorien DD IKKE er og må medregnes som en trusselskategori:
I DCE’s opgørelser bryder man reglerne og har omdefineret kategorien DD til at være en trusselskategori – mere truet end LC og mindre truet end NT.
Begrebet ”rødlistede arter”:
I Danmark har AU/DCE valgt at bruge begrebet rødlistede arter. Dette er i direkte modstrid med IUCN, som eksplicit nævner, at brugen af “red-listed” skal undgås fordi det skaber misforståelser Disse blev tydelige i Danmark i forbindelse med offentliggørelsen af Rødliste 2019 i jan. 2020, hvor fremtrædende personer som daværende miljøminister Lea Wermelin, Maria Reumert Gjerding, præsident for DN sammenblandede rødlistede arter med truede arter, og dermed tegnede en helt forfejlet kritisk udlægning af den reelle udvikling i naturens tilstand i Danmark.
Rødlisteindeks:
Rødlisteindekset (RLI) er en vægtet beregningsmetode – udviklet af IUCN med det formål, at beskrive udviklingen for et udvalg af arter over to vurderingsrunder. Hovedkriteriet for at en art kan indgå i RLI beregningen er, at den er tildelt en trusselskategori (altså excl. DD) i begge vurderinger. Man skal altså kende til arten og have vurderet dens trusselsniveau. DCE følger RLI definitionen, men når DCE i øvrige formidling omkring mere/mindre truet sammenligninger samtidig inddrager bevægelser til og fra kategorien DD (data deficient), hvor man altså ikke har tilstrækkelige data til at vurdere truetheden, går de mod IUCNs retningslinier og skaber svært gennemskuelig og usammenlignelig formidling og forvirring.
Kategoriskift vs. reelle / ikke reelle ændringer i naturen:
Et underkriterie for om en art skal indgå i RLI beregningerne er, om artens kategoriskifte af artseksperten bedømmes som en reel ændring i naturen (forskellige parametre kan vægte fra 0 til 1). I sammenligningen af data fra 2010 og 2019 fandtes godt 7.000 ekspertvurderede arter. Men kun ca. 5.200 indgik i DCEs sammenligning. 1.805 arter var udgået af materialet, og for at finde ud af hvorfor, blev institutleder for DCE Ole Hertel spurgt. Han svarede: ”Det er vigtigt at slå fast, at det er den enkelte artsekspert, der laver denne vurdering, baseret på deres viden om arten, og der ligger derfor ikke nogen bagvedliggende styring til grund for udvælgelsen.”
Dette svar forklarede ikke udeladelsen og efter en vedholdende indsats for at fremskaffe dokumentationen svarede DCE senere: ”De arter som ikke er med i arket med en årsag, men som er vurderet i begge vurderingsrunder er ikke med simpelthen fordi vi ikke har fået oplysningen om årsagen til kategoriskift fra de respektive eksperter. Af den grund kan de heller ikke indgå i rødlisteindeksberegningen fordi vi ikke ved hvorfor de har skiftet årsag.”
AU glemte således at forklare, at mangler i datamaterialet reducerede det sammenlignelige datasæt betragteligt (fra ca. 7.000 arter til 5.200). De udeladte men ekspertvurderede arter tæller altså i forhold til RLI-beregningen som arter, der ikke har en reel ændring i naturen, selv om artseksperterne ikke har vurderet dette. De har blot ”glemt” at forholde sig til dette – i øvrigt obligatoriske – punkt i vurderingsproceduren. Det er ret afgørende for RLI-indeksberegningen. Det officielle ”lille men signifikante fald” på 0,9 procentpoint, kunne være vendt til en lille fremgang hvis RLI var beregnet af den større pulje.
I denne sammenhæng er det også vigtigt at erindre, at “signifikant” blot betyder at to datasæt statistisk set er forskellige. Signifikansen siger altså ikke noget om kvaliteten af de udvalgte data.
Fokuserer man på netop de arter, der i 2010 var klassificeret som truet (CR, EN og VU, og RE i det omfang at arterne faktisk ikke var uddøde) og i 2019 ift. eksperternes faktuelle vurderinger var markant mindre truede, udgik af sammenligningen. Over halvdelen af de 1520 arter, der var truet i 2010 blev udeladt i de officielle 2019 rødliste-opgørelser pga. af denne fejl (se konsekvensanalysen https://bevardedanskeskove.dk/biodiversitet-fortaellingen-om-naturen-i-frit-fald-savner-evidens/)
For Erik Buchwalds / Naturstyrelsens dataudvalg (i praksis hovedsageligt 2010-truede arter), har det endnu større betydning, idet en isoleret RLI beregning på de 1520 2010-truede arter alene udviste en endog markant fremgang på 5.0 procentpoint. Og på EB’s artsudvalg over arter med relevans for Naturstyrelsens arealer en endnu mere markant fremgang på 7,4 procentpoint – Potentielt meget positive udviklinger, som forbliver uafklarede og ikke formidlet pga. DCE’s udeladelser.
Marginalarter:
Erik Buchwald, Naturstyrelsen offentliggør 23/12-2022 sin videnskabelige artikel ”Genopstandelse fra de uddøde”, hvor hans analyserer arters uddøden og genkomst i perioden fra ca. 1850 og frem til 2019. Artiklen konkluderer: ”at tabet, af arter overraskende nok ser ud til at være vendt allerede for ca. 30 år siden”.
Siden vendepunktet ca. 1990, er 128 arter registreret genkommet mens “kun” 19 arter er forsvundet. Når arter forsvinder fra den danske natur, er den suverænt vigtigste årsag klimaforandringer – Det faktum, at vi idag har 1,5 grader og 120 mm vådere vintre siden start af registrering af klimadata i ca. 1870.
EB påpeger yderligere i et særskilt notat – sendt fra Miljøministeriet til AU/DCE, at DCE, i strid med IUCNs vejledning, medregner 140 ud af 146 regionalt uddøde arter. En ret så graverende fejl. Han gør samtidig opmærksom på, at samme fejl også i væsentligt omfang er gældende for de arter, der er registreret som truet. Igen informationer, som rejser berettiget tvivl om DCE objektivitet. Notatet kritiserer yderligere DCE for ikke at overholde andre af IUCN’s retningslinier, notatet kan læses her.
DCE har efter 2019 selv taget initiativ til i nogen grad at ændrede den danske vejledning mod større overensstemmelse med IUCNs retningslinier, men foreløbigt følger ingen – heller ikke hverken 2019- eller 2020-rødlisten de nye korrigerede vejledninger. Vi må således forvente, at en ny rødliste vurdering får rettet op på disse fejlfortolkninger med en betydelig reduktion af marginalarter til følge.
Sammenfatning:
Bemærkelsesværdigt nok har både afvigelser fra IUCN’s retningslinjer og data-udeladelserne alle påvirket rødlistekonklusionerne i retning større artstruethed. Så med en åbenlys sandsynlighed medvirker DCE til at tegne et mere negativt billede af udviklingen i Danmarks biodiversitet end der er belæg for i de faktuelle vurderinger, tilgængelige data, og ud fra de internationale IUCN retningslinjer. Om det er bevidst manipulation er endnu ikke klarlagt, men set i lyset af DCE-forskernes erklærede præferencer for Rewilding og “Naturrevolution” samt tydelige politiske involvering i medier og på SoMe, kan det ej heller udelukkes.
Tre ud af Biodiversitetsrådets ni medlemmer kommer fra AU.
Peter Egestads og min kritik af AU/DCE findes på https://dansknaturtilstand.dk/index.html
Og min på vegne af BDDS https://bevardedanskeskove.dk/biodiversitet-fortaellingen-om-naturen-i-frit-fald-savner-evidens/