Så møder vi påstanden igen…: “Urørt skov skader ikke klimaindsatsen“

Af Robert Olesen, skov- og landskabsingeniør, Bevar de Danske Skove

Jeg deltog on-line i “DM BIO LIVE: Kan naturen få lov?” den 20. marts.”.

Stillede følgende spørgsmål til panelet:

“Hvis vi i Danmark skal udlægge 10 procent strengt beskyttet natur, så vil en ikke uvæsentlig andel af arealet formentlig være eksisterende produktionsskove.
Hvordan forholder I jer til det åbenlyse grønne dilemma, at det vil gå ud over både klimaindsats og træ-forsyning til bæredygtig omstilling?”

Svar fra professor Carsten Rahbek, KU: “Det er en myte, at Urørt Skov er dårligere for klimaet – Videnskabeligt set noget vås!”

Det er ikke første gang, at vi møder påstanden, og jeg har gravet lidt i, hvordan denne – for mig dybt ulogiske – påstand er opstået.

Resultatet er, at svaret og udsagnet nødvendigvis må basere sig på dette “KU Notat om klimaeffekt af urørt skov”

Hvori det bl.a. hedder: ”En vigtig pointe i den forbindelse er, at urørt skov som naturligt økosystem ikke bør anses som en klimabelastning, uanset om der måtte findes andre arealanvendelser med en mere gunstig indvirkning på klimaregnskabet.”
Første led i denne pointe bliver således anvendt som legitimering af, at urørt skov både er klimaneutralt og ligefrem bliver vendt til at være en fordel for klimaindsatsen; mens andet led -præmissen, at arealet erstatter højproduktiv skov – udelukkes og helt forbigåes. Måske et temmeligt tyndt grundlag for et bastant svar på DM BIO LIVE konferencen.

Yderligere påfaldende er det, at to af dokumentets hovedforfattere fra hhv. Anders Højgård Petersen, KU-GLOBE og Vivian Kvist Johannsen, KU-IGN begge deltager i et DR-Detektor faktacheck, hvor Detektor er nødt til at dementere sin forudgående påstand: “at urørt skov uden tvivl er et grønt tiltag” og erkende, “at påstanden ikke holder til et faktacheck”

Foreningen “Bevar de Danske Skove” involverer sig i debatten om vores natur- og skovforvaltning ud fra en klar intention om, at bidrage med seriøs og saglig argumentation.

Derfor har jeg dels:

  • bedt Esben Møller Madsen om at læse og kommentere KU-Notatet (læs nedenfor)
  • og bedt de to KU-forskere om, at afklare for os og andre – Hvad der er fakta og hvad de faktisk mener?

(Svaret fra de to KU-forskere bringes naturligvis her – når og hvis de ønsker at svare/kommentere på dette blog-indlægs indhold)

af Esben Møller Madsen, forstkandidat, fhv. skovrider, medforfatter af bogen “Klimaskoven”

Afdækning eller tildækning?

Om sagsnotat fra KU ang. urørt skov klimaeffekter (MFVM Id nr.: 4948263) – 27.maj 2020.

Man løber fra biologside hyppigt ind i det synspunkt, at det er noget vås, når det hævdes, at urørt skov er dårligere for klimaet end driftet skov. Således også på BioDM Konference (20. marts 2023).

Bag den unægtelig klare udmelding kan man mere eller mindre eksplicit spore ovennævnte sagsnotat fra KU.  Men kan sagsnotatet tages til indtægt for, at urørt skov er ligeså godt for klimaet som driftet skov? Hvad står der egentlig i notatet?

For det første kan man notere, at sagsnotatet kun behandler klimaeffekten af Naturpakken – dvs. udlæg af 13.800 ha produktionsskov til urørt skov og biodiversitetsskov. Derimod siger notatet intet om urørt skovs klimaeffekt i almenhed. Man kan m.a.o. ikke ud fra notatet hverken 1/ drage generelle konklusioner om udlæg af produktionsskov til urørt skov eller 2/ uden videre overføre notatets konklusioner for en konkret situation, til også at gælde for andre konkrete situationer.

Det forstærkes af, at:

Naturpakkens arealer er ikke repræsentative for alle andre skove. Så meget mere, som udgangspunktet i Naturpakkens arealer er karakteriseret ved meget lave vedmasser, da man umiddelbart inden sammenligningen har udført omfattende afdrifter af nåletræsarealer. De negative klimaeffekt ligger altså før det indledende sammenligningstidspunkt – dvs. før baseline fastlægges.  Desuden er der efter afskovning ikke er blevet gentilplantet. Endelig kan træarts- og aldersfordeling ikke uden videre generaliseres.

Baseline er således ikke en normal produktionsskov, men en stærkt forhugget produktionsskov. Dermed kan notatets konklusioner ikke bruges til at drage konklusioner om klimaeffekten ved udlæg af normal produktionsskov til urørt skov.

Videre fremlægges der i notatet ingen kvantificering af de effekter, som beskrives. Man beskriver kun effekterne i ord. Den manglende kvantificering muliggør samtidig, at man kan holde notatet i en fordragelig tone. Man kan sprogligt skrue op for betydningen af ubetydelige effekter og modsat dæmpe tungere vejende effekter uden at direkte geråde i uenighed.

Videre kan det konstateres, at når det i notatet konkluderes, at udlægningen af de 13.800 ha produktionsskov ikke har noget betydende klimaeffekt, så sker det ikke på baggrund af en egentlig klimavurdering.  Man henviser blot til, at arealet kun udgør 2% af det danske skovareal – og dermed må være beskeden. Keine Hexerei nur Behändigkeit.

Det fremgår af notatet, at det har været vigtigt at få følgende formulering til at indgå: ”at urørt skov som naturligt økosystem ikke bør anses som en klimabelastning”. Det er egentlig en banal konstatering, som selvsagt ikke kan forbløffe nogen. For når et i forvejen urørt område forsætter med at være urørt, så medfører det selvsagt næppe nogen klimaeffekt.

Men det er ikke det, som er problemstillingen. Den er en helt anden, nemlig omlægning af produktionsskov til urørt skov. Det indebærer selvsagt af hugsten ophører, og substitutionseffekten dermed også bringes til ophør. Da substitutionseffekten står for mere end halvdelen af skovenes samlede CO2-effekt, så er det meningsløst at hævde, at omlægningen af produktionsskov til urørt skov ikke har en negativ klimaeffekt. Og hertil kommer desuden, at tilvæksten i den urørte skov langsomt bliver mindre og mindre (dvs. mindre og mindre CO2-binding) samtidig med, at CO2-udledningen fra forrådnelsen af det døde ved stiger.

Så samlet set medfører overføring af en produktionsskov til urørt skov per definition en klimabelastning. Det indebærer – hvordan man end vrider og vender på det –  at omlægningen til urørt skov skal kompenseres på andre måder, for at få en nul-situation. Det står der imidlertid intet om i notatet.

Nærlæser man notatet, så fremgår det, at indholdsmæssigt stritter notatet i to modsatte retninger. Notatet savner trods de udglattende formuleringer logisk konsistens. Det afføder uvægerligt spørgsmålet, hvorfor notatet overhovedet er blevet skrevet?

Det ses af de indledende kommentarer, at Miljø- og Fødevareministeriet og Fakultetsledelsen har pålagt de to parter – på den ene side Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) og på den anden side Biologisk Institut og Globe Institute – at fremlægge et notat, som kan signalere samdrægtighed institutterne imellem og dermed få institutternes forskellige resultater til at fremstå som værende i overensstemmelse – uagtet at de faglige set ikke er det.

At Miljø- og Fødevareministeriet gerne vil have, at forskningsinstitutionerne bekræfter den politiske linje, som ministeriet skal forvalte, så turde det, med den betydelige finansiering, som ministeriet bidrager med, ikke forbløffe, at ministeriet lægger pres på forskningsinstitutionerne. Den, som betaler for musikken, vil selvsagt have indflydelse på, hvad der spilles.

Derimod er det ejendommeligt, at fakultet også har ønsket notatet i betragtning af, at uenighed og åben akademisk diskussion er en del af den frie forsknings idégrundlag. Denne tradition har man med notatet tilsidesat. Man kan kun gisne om grunden, men det kan ikke udelukkes, at samdrægtighed og ro på bagsmækken fremmer mulighederne for ekstern finansiering.  Modsætningsvist vil en gensidig ”beskydning” institutter imellem gøre det mindre attraktivt at lægge penge i institutternes forskningsprojekter. Men at skabe falske forestillinger om enighed, strider mod universitets ånd og motiverne til overhovedet at opretholde et universitet.

Summa summarum: Der findes ikke enighed mht. den negative effekt af udlægningen af produktionsskov til urørt skov, selvom notatet – for en umiddelbar betragtning – lader forstå, at det er tilfældet. Samtidig er det per definition indiskutabelt, at udlægningen af produktionsskov alene på grund af substitutionseffekten har en negativ klimaeffekt. Det er meningsløst at påstå noget andet.

Notatets karakter er dermed ikke, som det normal er tilfældet for videnskabelige institutioners publikationer, at afdække korrekte sagsforhold, men snarere at tildække dem. Man kan om universitetets medvirken til sagsnotatet, som lægger låg på en faglig sund uenighed, derfor sammenfattende sige:

It wasn´t KU´s finest hour!

Bevar de Danske Skove mener:

I de fleste sammenhænge, giver det god mening, at besvare et spørgsmål ud fra en “alt-andet-lige” forudsætning.

Men for netop spørgsmålet “Er Urørt Skov positivt for klimaindsatsen?” – i kontekst af den verserende naturdebat – giver det dog ikke meget mening.

For det første indeholder naturdebatten en dogmatisk afskrivning af ikke-hjemmehørende træarter, som typisk har faktor 2-3 højere tilvækst og CO2 optag end hjemmehørende arter, og som angivet af Esben Møller Madsen – uden medregning af substitutionseffekt.

For det andet indebærer “Vild Natur”-debatten en hensigt om at rydde / “strukturhugge” skovene til både helt lysåbne arealer og lysåbne skove/krat, som med forskellige indsatser, typisk rewilding med store græssere, tilstræbes fastholdt som lysåbne – og dermed med stærkt begrænset skovdække til fremtidigt CO2-optag.

… vi afventer Københavns Universitets svar på spørgsmålet – gerne nuanceret ud fra de angivne forudsætninger.

… Og bare lige for god ordens skyld skal jeg sige, at hverken Bevar de Danske Skove eller skovfolk i almindelighed har spor imod, at vi skal have urørte partier i vores skove af hensyn til natur og biodiversitet – tværtimod.