(Bannerfoto: Suserup Skov, Kilde: IGN)

Debatten omkring Urørt Skov og Naturnationalparkernes klimapåvirkning, har gennem de seneste par år skabt en heftig debat.

Desværre må vi fra Bevar de danske Skove konstatere, at der ikke fra hverken Miljøministeriet eller Københavns Universitet er den store lyst til en åben og saglig debat.

Derfor i anledning af Klimafolkemødet 2023 denne opsummering.

(I opsummeringen, er der anvendt oplysniger, argumenter og referencer fra yderligere to kritiske indlæg til samme KU-notat: Fra Esben Møller Madsen og Klaus Flemløse. Begge kritiske indlæg er bragt nederst under punktet ‘Kritik og referencer’)

Baggrund

Et af regeringen Mette Frederiksen I (2019) … ”Klimaregeringens” allerførste initiativer var Natur- og Biodiversitetspakken. Paradoksalt nok var dette initiativs fokus på netop klima ganske fraværende, men derimod drevet af kriseopråb om at den danske natur var i frit fald – Løsningen var at omlægge forvaltningen af  de danske statsskove. Alt sammen efter dreje- og debatbog af idéhistoriker, naturfotograf og forfatter Rune Engelbreth Larsen (REL), med helt konkrete anbefalinger og arealudpegninger, som stort set 1:1 blev indarbejdet i regeringsgrundlaget: ”forståelsespapiret” på støttepartiet Enhedslistens initiativ.

Et åbenlyst grønt dilemma var, at dette initiativ på den ene side bygger på den ”skole”/ideologi/antagelse, at natur og biodiversitet kun kan tilgodeses, hvis store sammenhængende arealer udlægges alene til naturformål – altså uden plads til nogen form for træproduktion, og på den anden side det faktum, at alle videnskabsbaserede opgørelser havde dokumenteret, at det, at omlægge produktionsskov til urørt, har en betydelig negativ klimaeffekt.

Initiativet krævede et opgør med den flersidige skovdrift, som siden skovlovsrevisionen i 1989 var anvendt i statens skove. Så et væsentligt argument imod den nye ”naturrevolution”, som professor Rasmus Ejrnæs (RE), AU/DCE kalder det, ville oplagt blive netop svigt af klimahensynet – et hensyn, som regeringen ret beset var kommet til magten på.

Man må formode, at det var derfor Miljøministeren henvendte sig til Københavns Universitet – Der var brug for et notat, som kunne udviske faglige uenigheder og nedtone dilemmaet med den betydelige negative klimaeffekt.

”Notat om klimaeffekt af urørt skov” (herefter Notat/et) blev udgivet og affødte betydelig skovbrugsfaglig kritik og debat – men var samtidig ”tilpas uklar” til, at fortalere for ”naturrevolutionen” nu øjnede grundlag for, at hævde og promovere, at den nye “revolutionære” forvaltning var en ren win-win for både biodiversitet og klimaindsats.

Men er den nu også det?

Forskningsbaseret viden.

I en Urørt Skov – i ordets bogstavelige forstand, uden forvaltningsindgreb og fuldt indfaset – vil CO2 optag være lig med respiration/nedbrydning. Fem af forfatterne til Notatet konkluderer i et tidligere notat: ”Der er ikke noget i vores analyse, som indikerer, at urørte skove skulle vedblive at lagre kulstof over lange tidsspænd.”

En omlægning af en produktionsskov vil derfor i en årrække (anslået til ca. 50 år) fortsat opbygge vedmasse og suge CO2 ud af atmosfæren, hvorefter nettooptaget ophører. Altså en kortsigtet “sidegevinst” for klimaregnskabet i en årrække, hvorefter den ophører.

Samme produktionsskov vil tilsvarende suge CO2 ud af atmosfæren (endda marginalt en del mere). Men man vil have høstet tilvæksten, og anvendt træet til blivende formål – have lagret CO2 i huse, møbler etc., og derved have erstattet andre energitunge materialer, eller afbrændt det i varmeværker, hvor energien ville have erstattet fossilt kul/olie. Effekten, hvor træ erstatter/fortrænger forbrug af fossil energi kaldes substitutionseffekt.

Substitutionseffekten resulterer således i en dobbelt positiv effekt for klimaregnskabet. En effekt, som vil kunne opretholdes uendeligt. Men effekten afhænger naturligvis af vores samfunds evne til, at anvende vedmassen klogt til blivende formål, længst muligt, genbruge træprodukter til nye anvendelser osv.

I Notatet tales substitutionseffekten ned, som usikker. Formodningsvist fordi man anlægger en optimistiske bedømmelse af, at vi inden for overskuelig tid vil kunne forsyne verdens befolkning med vedvarende energi uden udslip af CO2.

Bevar de Danske Skove mener:

I situationen – af regeringen selv kaldt en “buldrende klimakrise” – anser vi det for uansvarligt at kaste en kendt, eksisterende og gennemprøvet “CO2-støvsuger” – skoven – under bussen.

(Og træ var iøvrigt (og er fortsat) en prioriteret og knap ressource i samme klimaregerings ambitioner om grøn og bæredygtig omstilling i byggeriet – så ”naturrevolutionen” udfordres yderligere og samtidigt ved, at udfase en knap ressourceforsyning af lokalt bæredygtigt dyrket træ.)

Indfasningshugst – “naturgenopretning”

Kerneproblemet er blot, at selv de naturnært drevne statsskove anses for ”forkerte” ud fra det herskende biologfaglige biodiversitets- og natursyn. Derfor skal den bæredygtige dyrkning og hugst af træ ophøre og skoven skal ”naturgenoprettes” ved:

  • Rydning af ikke-hjemmehørende træarter (typisk med faktor 2-3 højere CO2 optag end for hjemmehørende træarter).
  • Konkret for Natur- og Biodiversitetspakken skal yderligere 50 % af europæisk nåletræ (typisk faktor 1,5 – 2 højere CO2 optag) ryddes
  • Tilbageværende bevoksninger skal strukturhugges (rydde huller på 0,5-1,0 ha) i bevoksningerne,
  • og 25 % af vedmassen skal ”veteraniseres” – dvs. skades med motorsav, skovmaskine, sprængning, brand o.l. for at fremme forfald.
  • De omfattende områder som skovryddes vil ikke blive gentilplantet
  • og intentionen er at 1/3 af den ryddede skov skal forblive lysåben – som græsningsskov og overdrev.

Tiltag som for både lægmand og skovbrugskyndige indlysende forårsager et voldsomt fald i skovens kulstoflager på kort sigt; men tillige efterlader en ”skov” med væsentlig lavere potentiale for både CO2 optag og kulstoflagring, og uden mulig aktivering af substitutionseffekt.

Alt sammen for at tilgodese REL’s og RE’s narrativ om en ”vild natur” med skove og krat holdt lysåbne ved rewilding – introduktion af store ”vilde” græssere i vores skove.

Notatet forholder sig til indfasningshugstens negative klimaeffekt, men slår det hen som uden betydning og et spørgsmål om tidshorisont.

Der hvor Notatet for alvor svigter, er, som Esben Møller Madsen også pointerer (se kritik og referencer nederst), tredje punkt i hovedkonklusionen, hvor klimaeffekten af Naturpakken (2016) bagatelliseres pga., at den kun omfatter 2 % af det danske skovareal, og undlader at kvantificere – endda undlader at nævne en kvantificering, som ellers allerede var beregnet i notatet: (”Klimaeffekter af urørt skov og anden biodiversitetsskov”, Vivian Kvist 2019) til en samlet negativ klimaeffekt på knapt 12 mio. ton CO2e eller godt 70.000 tons CO2e /år for Naturpakkens 13.800 ha. Og svigtet forstærkes yderligere af, at der i afsnit 3 hævdes, at ”Effekterne(betegnet som ubetydelige red.) … gælder generelt, også i forhold til udlæg at større arealer af urørt skov”, dog fortsættes med forbeholdet: ”men med stigende areal øges behovet for specifikke vurderinger ift. de konkrete arealer der måtte udlægges”.

Man må forstå, at de 75.000 ha. fra Natur- og Biodiversitetspakken (64 % af statens skove, 12 % af landets skove), som givet er årsagen til Notatets udarbejdelse, også anses for en bagatel, som ikke retfærdiggør en specifik vurdering.

Foreholder man Notatets forfattere kritik af den manglende kvantificering af klimaeffekten af den betydelige indfasningshugst (læs skovrydning) bliver substitutions effekten nu pludselig omfavnet.

Bevar de Danske Skove mener:

Der er ikke logisk konsistens i Notatets argumentation, og undskyldningen for ikke at konsekvensberegne – sætte tal på – kan næppe findes i mangel på hverken data, viden, kompetencer eller kapacitet – men derimod mangel på politisk vilje.

Klimaloven, og kravet om årlig klimarapportering

Da man udarbejdede Notatet, må man åbenbart have overset, at samme institut og samme forskere under Københavns Universitet var forpligtet til årligt, at levere Energiministeriet grundlag og estimat for skovenes klimaeffekt.

Dykker man ned i denne rapportering “Forventet drivhusgasregnskab for de danske skove 2020-2050 (KF22)“, redegør den i Bilag 11.4 for effekten af “Naturstyrelsens Naturreservater”. På trods af sammenblanding med med kompenserende tiltag rapporteres alligevel en betydelig negativ klimaeffekt. Formålet med rapporten er, at levere grundlag for Energiministeriets årlige “Klimastatus og -fremskrivning 2022“, hvori, man (i afsn. 10.4) kan læse nedenstående graf over de danske skovenes samlede udledninger og optag.

Grafen viser et ret konstant nettooptag på 1-1,5 mio. CO2 / år – en ekstra opbygning fra 2007-2016, og herefter et drastisk estimeret fald i optag til direkte udledning fra 2023-2030.

Læser man de enkelte projektplaner for de kommende Naturnationalparker, indeholder de – som de ifølge loven skal – ”En skønsmæssig vurdering af den forventede klimaeffekt af naturnationalparkens etablering og forvaltningsplanens gennemførelse”, hvor der rimeligt enslydende slåes fast, at “etableringen af
naturnationalparken både på lang og kort sigt har en negativ effekt på områdets optag af CO2.“.

… Altsammen i modstrid med Notates bagatellisering og intention om at efterlade folketing og beslutningstagere med det indtryk, at “urørt skov, som naturligt økosystem ikke bør anses som en klimabelastning…” – og at Natur- og biodiversitetspakkens klimaaftryk er uden nævneværdig betydning. I realiteten ligger det ærlige svar nok i intervallet et tab af CO2 dræn på mellem 1 og 2 mio. tons CO2e pr. år.

Bevar de danske Skove mener:

Det er naturligvis politisk helt legitimt, at ønske sig mere ”Vild Natur” på bekostning af klimaindsats, bæredygtig skovdrift og grøn omstilling af byggeri. Men i et åbent demokratisk videnssamfund, som det danske – navnlig i en klimakrisetid, burde (og bør) vores beslutningstagere modtage en ærlig, saglig og kvantificeret belysning af de klimamæssige konsekvenser – både ifm. lovens vedtagelse, men også nu aktuelt i den nye SVM-regerings forestående genforhandlinger omkring implementering af Naturnationalparker, Urørt Skov – og ikke mindst også i de kommende forhandlinger omkring en evt. Naturlov, med hensigt om at udlægge helt op til 30 % af Danmarks landareal eksklusivt til naturformål. Her må vi forvente, at skovene igen kommer til at stå for skud.

I saglighedens tjeneste opfordrer vi Folketinget/Miljøministeriet til at sende en fornyet rekvisition til Københavns Universitet, og bede dem om at sætte tal på den isolerede klimaeffekt af tiltagene med Naturnationalparker og 75.000 ha. Urørt Skov – uden sammenblanding med div. kompenserende tiltag, som reduceret hugst, ny skovrejsning osv.

Kritik og referencer

I et tidligere blog-indlæg her: ”Er urørt skov positivt for klimaindsatsen?” leverer forstkandidat, medforfatter af bogen ”Klimaskoven” Esben Møller Madsen sin kritiske kommentering af det omdiskuterede Notat fra Københavns Universitet. Blogindlægget er fremsendt af ’Bevar de danske Skove’ til Notatets hovedforfattere med opfordring til at kommentere på kritikken. De har ikke ønsket at kommentere på kritikken. Der har dog været dialog på Naturmødet 2023 samt pr. mail og på SoMe.

Klaus Flemløse, aktuar, cand.scient. mat/stat/fys har parallelt hermed arbejdet indgående med samme Notat, dets tilblivelse og dokumentets konklusioners sammenhæng med tidligere og efterfølgende publicerede videnskabelige udgivelser fra samme kreds af forskere. Han retter affødt heraf en krads kritik af både notat og proces, inkl. henvendelse til både Miljøminister og universitet. Miljøministerens og KU’s svar fremgår af Klaus Flemløses’s notat, kritik og referencer.