Af Robert Olesen, skov- og landskabsingeniør, Bevar de Danske Skove
Naturkrisen
Vi mennesker fylder meget, og vi har utvivlsomt en naturkrise på kloden. Allerværst i vores lavindkomstlande; men knapt så slemt her hos os – lige nu og her i 2023.
Lytter man efter biodiversitetsforskernes dystre bedømmelser af udviklingen i biodiversiteten, tager det afsæt i et langt længere tidsperspektiv. Siden seneste masseuddøen for milioner af år siden – eller blot helt fra agerbrugets start i Danmark for 6.000 år siden, over middelalderens rovdrift på skovens ressourcer, 1700 tallets endelige skovrydninger, fra skovene dækkede 25 % af Danmarks areal indtil den økologiske nedsmeltning toppede omkring 1800, hvor skovene kun udgjorde 3-4 %. 18-1900 tallets landvindings- og afvandingsprojekter og opdyrkningen af heden.
Ser man bare på de seneste 70 års omlægninger i dansk landbrug fra 200.000 små landbrug til nutidens effektive storlandbrug, introduktionen af kemi i driften osv. giver det helt sikkert også mening at tale om voldsomme forandringer i vores kulturlandskab – og dermed levebetingelserne for vores arter. Men det er en historisk og erkendt udvikling.
En erkendt udvikling, som man aktiv begyndte at rette op på for mere end 50 år siden – med genetablering af mange forfejlede afvandings og landindvindingsprojekter. Genskabelse af over 100 søer, retablering af slyngede vandløb – og omlægninger i vores skove med naturskovstrategien i 1994 og naturnær skovdrift fra 2005, med mosaik af urørte skovpartier, mere dødt ved og spættetræer, over 10.000 udpegede livstræer til naturligt forfald, genopretning af skovmoser osv. . Set i det tidsperspektiv, har jeg ikke set andet end, at der – inden for skovgærdet i hvert fald – generelt er skabt bedre levevilkår for langt hovedparten af vores arter.
Sagen forholder sig helt sikkert anderledes i det åbne land, med ophøret af de de små intensive land- og husmandsbrug, hvor stort set alle enge, overdrev blev afgræsset eller anvendt til høslet, hvor moserne blev ryddet og brugt til tørveskær – alt sammen er ophørt, og har medført udbredt tilgroning af de tidligere åbne arealer – herunder i høj grad de knapt 10 % af Danmarks areal, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens §3.
Der er stadig udfordringer vi som samfund bør tage vare på.
Men vi taler forbi hinanden. Os – “almindelige danskere” – har helt sikkert stor forståelse for at vi skal “passe på naturen” – Passe på Viben og Sanglærken og vores mange kendte og mindre kendte – endda truede og sjældne – arter. Vores forskere og en sluttet skare drømmer om store områder med spændende “open-ended” eksperimenter, hvor en ny “Vild natur” får frit spil til at udfolde “naturlige processer”. For at denne frie “Vilde Natur” kan få optimale vilkår for at udfolde sig, ser vores forskere nødvendigheden af indledende og omfattende indgreb i vores kulturlandskab og vores skove. Det er her holdniger og overbevisninger ramler sammem, og den til tider uforsonlige debat om “Vild Natur” og “Rewilding” har sin årsag – Og ikke, som det ofte fremlægges vilje/uvilje til at passe på “naturen”.
Fra Bevar de danske Skove, har vi løbende arbejdet på, at skaffe saglig information om emner med relevans for de omfattende forandringer vores skove og kulturlandskab står overfor – Nedenfor links til relevante emner:
Hvordan gik det for de 1520 arter vi bekymrede os for i 2010?
I kølvandet på frigivelsen af Rødlisten 2019, har vi dels søgt svaret på hvor slemt det reelt står til – bedømt ud fra Rødliste eksperternes faktiske vurderinger – Ikke de dramatiske politiske kriseudmeldinger. Bl.a. svare på spørgsmål som: Hvor kom vi fra?. Har den indsats vi faktisk har gjort virket?
Svaret var et: “Med stor sandsynlighed ja. Bedømt på artsvurderingseksperternes faktuelle vurderinger, så var der en klar positiv udvikling for de 1.520 arter der var truede i 2010. Læse detaljerne i indlægget nedenfor.
Genopstandelse fra de uddøde.
Naturstyrelsen har – som de var og er forpligtet til – arbejdet med at passe på vores natur og vores arter. En medarbejder, Erik Buchwald, har gennemført undersøgelser af biodiversitetens udvikling på deres arealer, opsamlet viden og sammenstillet denne til anbefalinger om hvor og hvordan der bør sættes ind for at redde og bevare. Som afslutning på hans Ph.D udkom der en videnskabelig artiket i december 2022:
I denne artikel er konstateringen bl.a.:
“at tabet af arter er vendt til genkomst for over 30 år siden”
… og at de 2 væsentligste årsager, når arter er forsvundet fra landet er:
1: Klimaforandringer:
Vores vintre er blevet 1,5 grader varemere og 120 mm vådere siden 1870’erne – Det har “skubbet” mange arter mellem 300-500 km. nod nordøst.
2: Omlægningerne i vores kulturlandskab
Vi har søgt svaret på påstanden:
Er skovdrift skadeligt for biodiversiteten?
Eller er en fortsat flersidig anvendelse af vores skovarealer faktisk mulig?
Læs om svar på begge spørgsmål, nedenfor.
Klimakrisen
Alle er enige om, at vorse skove udgør en væsentlig del af løsningen på vores klimakrise – At skovenes CO2 optag er hidtil eneste sikre “CSS teknologi” til fangst og lagring af CO2 – både i skovenes vedmasse, men også i fremtidens bæredygtige byggeri, hvor træ skal fortrænge CO2 tunge materialer som stål, beton og plast.
Men vi er ikke enige om begrebet Urørt Skov:
Er Urørt skov nu positivt for klimaindsatsen?
Grønne dilemmaer
Foreningen Bevar de danske Skove har gennem nu 2 år opsamlet viden og aktivt blandet sig i debatten primært om vores skove – og deres fremtid.
Senest opsummeret ved et foretræde for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg og Klima- Energi og Forsyningsudvagl 1. marts 2023.
Læs budskabet til vores beslutningstagere på Borgen:
Og hvad med kultur- og fortidsminderne?
Der er mange “grønne” dilemmaer, som vi har skøjtet hen over i en – efter vores mening – alt for forhastet proces, hvor i hvert fald lokaldemokratiet blev sat helt ud af kraft.
Støt Bevar de danske Skove